Ugens vindere
1) Det kræver sin mand at gå op mod Trump
Der skal selvtillid, styr på sin opgave og vilje til hårde konfrontationer til, hvis man vil gå op mod præsident Donald Trump.
Det har mange efterhånden lært, og i disse dage ser vi endnu et eksempel, som trækker overskrifter verden over.
For hvis man er chef for den amerikanske centralbank, Federal Reserve (Fed), og hvis man samtidig ikke bare vil makke ret, sådan som præsidenten ønsker det, så skal man også være forberedt på, at ryge ud i et meget offentligt slagsmål.
Det gælder i høj grad den nuværende Fed-chef, Jerome Powell, som torsdag besluttede at hæve renten for fjerde gang i år – trods direkte krav fra præsidenten om at holde renten i ro.
Men Fed-chefen holdt fast i beslutningen. Han frygter en overophedning af økonomien i USA og slog derfor til – igen. Uanset om den beslutning var klog eller ej, så man må sige, at Fed-chefen har vist stor selvtillid og med beslutningen i hvert fald ikke har gjort sig mere populær hos den åbenmundede præsident.
2) De kvindelige børsaktivister rykker ind
Nogle gange skal der aktivisme til, hvis ting skal laves om.
Tag bare den efterhånden uendelige diskussion om antallet af kvinder i ledelser og bestyrelser i de danske virksomheder.
Her har Helena G. Hansen, blandt andet kendt som næstforkvinde i Dansk Kvindesamfund, og en række andre kvinder organiseret sig i aktionærforeningen Best Women, hvor de bruger ejerskabet af enkeltaktier til at få adgang og taletid på generalforsamlinger i børsnoterede virksomheder.
Deres budskab er forholdsvist enkelt. Der er masser af kvalificerede kvinder at finde. Hvorfor vælger virksomheder ikke kvinder til ledelser og bestyrelserne?
Det er til at forstå, at Helena G. Hansen og o. tyr til aktie-aktivisme for at få deres budskaber ud og leve – og til at ramme specifikt i virksomhedsledelserne. Det er også til at forstå, at nogle virksomheder reagerer med irritation, når kvinderne afleverer deres budskab. For fakta er jo stadig, at andelen af kvinder i ledelser og bestyrelser er lav, og at det går langsomt med at få den til at vokse.
3) Velkommen på det rigtige jobmarked, Thor
Jeg har aldrig opereret i den politiske verden. Det er nok godt for alle parter. Men jeg forestiller mig en verden, hvor der spinnes bag kulisserne, og hvor selve det politiske spil er en væsentlig del af det daglige arbejde. Jeg forestiller mig også en verden, hvor man sjældent for alvor tænker dybere over, hvor pengene til opgaverne kommer fra – altså helt anderledes end i det private erhvervsliv, hvor pengene først skal tjenes, før der er noget at bruge.
Det er den verden, den tidligere minister Thor Möger nu forlader, og han skal nu lære at begå sig på det virkelige private arbejdsmarked, hvor der måske nok diskuteres bag kulisserne, men hvor spin sjældent er en del af arbejdsopgaverne.
For med skiftet fra posten som chef for Socialdemokratiets politiske afdeling til et job som chef for rådgivningsvirksomheden Cowis afdeling for Economics and Management, bliver det en noget anden virkelighed, han skal begå sig i.
F.eks. skal Thor Möger lære, at i det private erhvervsliv skal man selv tjene pengene – det er ikke nogen, man hiver op af borgernes lommer eller af statskassen i den ene eller anden form. Det bliver en spændende udfordring og nok også ganske lærerigt efter mange år som både minister og spindoktor.
Ugens tabere
1) Bretton-Meyer tacklet ud af DBU
»En del af noget større«. Det er fodboldforretningen DBUs slogan, udviklet og signeret af DBU-direktør Claus Bretton-Meyer. Nu er Bretton-Meyer historie, i hvert fald i DBU-regi. Fyret på det berømmelige grå papir – på vej til at blive en del af noget mindre.
Vi har brug for en anden profil, lød det fra en forvirret DBU-formand Jesper Møller. Meget kan man sige om beton-Meyer, men set udefra synes samspillet mellem DBU-direktøren og formanden ikke ligefrem egnet til at indgå i lærebøger om topledelse.
Måske Bretton-Meyer blot glemte, at som DBU-direktør har man ikke blot én chef, nemlig DBU-formanden, næh, så har man millioner af chefer rundtom i Danmark. Derfor skal DBU-bossen være en samlende figur, ikke en kriger.
Det opdrag ramte Claus Bretton-Meyer ikke just »lige i røven« for nu at bruge et kendt fodboldudtryk. Eftertiden kan vise, at oprydningen i det hensygnende og konservative DBU var pinedød nødvendig. At det ikke var Bretton-Meyers oprydning, der var noget galt med, men at hans musikalitet med fodbolddanmark var ikkeeksisterende.
2) Bager på mislykket kvindejagt
Jens Bager er ramt af »min-kone-forstår-mig-ikke«-syndromet. Efter en lang karriere som topchef i allergikoncernen Alk-Abelló i Hørsholm rykkede Bager over som fuldtids-bestyrelsesmedlem.
Men nu vil disse bestyrelsesjob ikke helt, som Bager vil. Først gik det galt som formand i ejer- og familiefonden bag Grundfos i Bjerringbro, og nu har han i flere år bøvlet gevaldigt med at finde kvinder til Ambu-bestyrelsen i Ballerup.
Godt nok er halvdelen af verdens befolkning kvinder, og godt nok kom headhunter-firmaet op med 50 kvindelige kandidater, men lige lidt har det hjulpet. Ingen kvinder i hele verden har de kompetencer, Bager og co. har brug for til Ambu-bestyrelsen.
Men helt ærligt, Ambu-formand, holder den nu også i virkelighedens verden? Så unik er Ambu-virksomheden, som leverer hospitalsudstyr, næppe. Eller handler det om, at de relevante kandidater ganske enkelt har takket nej til Jens Bager?
Et eller andet må være galt i Ambu-bestyrelsen. Måske skulle bestyrelsen kigge sig selv i spejlet.
3) Clausen sender B&O til tælling
Øv, nu gik vi lige og troede, at en af vores ikoniske virksomheder, lydkoncernen Bang & Olufsen i Struer, var kommet igennem mange års trængsler og på vej tilbage til fordums storhed. Og så løber B&O og dets topchef Henrik Clausen ind i en næsestyver af historisk størrelse.
»Mission accomplished« er sat på standby. I stedet skal B&O igen på arbejde med at tilbagevise »mission impossible«.
Salget går ikke, som præsten og Clausen prædiker. B&O-chefen lader forstå, at den overraskende nedjustering af salget sådan set »bare« er en konsekvens af nogle tidligere foretagne strategiændringer. Bom-bom-bom, den tror børsmarkedet ikke på og knaldede B&O-aktien i gulvet med et fald på over 30 procent.
Og vupti, dermed er kursfremgangen i B&O under Henrik Clausen næsten skrællet bort. Så er det igen op ad bakke i Struer.
