Tyske udgivere klager til EU over Googles cookiespærring
Store udgiverkoncerner som Axel Springer vil have EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager til at gribe ind over for internetgigantens plan om at blokere for sporing af internetbrugerne.

Store udgiverkoncerner som Axel Springer vil have EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager til at gribe ind over for internetgigantens plan om at blokere for sporing af internetbrugerne.

Ikke alle jubler over Googles plan om inden for kort tid at blokere for sporing af internetbrugerne gennem de såkaldte tredjepartscookier. For Google vil stadig samle en massiv viden sammen om folks færden på nettet, mens alle andre mister den mulighed.
Sådan lyder klagen fra en række store tyske udgivere til EUs danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager.