Twitter-stifter trækker sig som topchef

Jack Dorsey forlader for anden gang posten som topchef for det sociale medie og trækker sig næste år også fra bestyrelsen.

Fuglen er fløjet. Twitter-medstifter Jack Dorsey har overladt topchefstolen for det sociale medie til sin teknologidirektør. Prakash Singh/AFP/Ritzau Scanpix

Twitter-stifter Jack Dorsey trækker sig med øjeblikkelig virkning som topchef for det sociale medie.

Den 45-årige Jack Dorsey, der afløses af teknologidirektør Parag Agrawal, har ikke givet nogen forklaring på sin afsked, men skriver, at »det er endelig tid for mig til at gå«. Samtidig understreger han, at selskabet er »klar til at rykke videre fra sine stiftere«.