Twitter lukker næbbet på kritikere

I løbet af 2020 vil Twitter-brugere kunne begrænse, hvem der kan besvare indlæg, eller de kan blokere for svar.

Twitter tester inden længe en funktion, som giver brugerne mere kontrol over, hvem der kan besvare indlæg på det sociale medie. Robyn Beck/Ritzau Scanpix

Twitter-brugere får nu muligheden for at bestemme, hvem der kan svare på teksterne, som de offentliggør.

Det sociale medie, som 145 millioner brugere dagligt logger ind på, vil som led i bestræbelserne på at komme mobning og chikane på nettet til livs teste en funktion, hvor den enkelte bruger bestemmer, hvem der kan svare på deres tweets, eller de kan vælge at blokere for svarmuligheden.