Trumps sundhedsminister har angrebet Novo Nordisk hårdt
Robert F. Kennedy er kendt som vaccineskeptiker og har kritiseret den danske medicinalgigant, hvis største marked er USA, voldsomt.
Robert F. Kennedy er kendt som vaccineskeptiker og har kritiseret den danske medicinalgigant, hvis største marked er USA, voldsomt.
For den danske medicinalgigant Novo Nordisk kan Donald Trumps valg af Robert F. Kennedy Jr. som USAs kommende sundhedsminister se ud til at blive noget nær et mareridt. Men det kan ende helt anderledes, siger en analytiker.
Den 70-årige politiker er kendt som mangeårig vaccineskeptiker og har været en offentlig kritiker af Novo Nordisk i den amerikanske debat om, hvorvidt medicinalproducenterne skruer priserne unødvendigt højt op for at tjene store penge på det amerikanske marked.