Mens USAs præsident, Donald Trump, sidste år tjente 1,4 milliarder dollar eller 9,2 milliarder kroner på sine egne og familiens investeringer i kryptovaluta, mistede størstedelen af hans tilhængere store formuer på det samme.

Alene på salg af digitale Trump-mønter gennem kryptoselskabet World Liberty Financial, som præsidenten og hans sønner er medstiftere af, hentede præsidenten 635 millioner dollar (4,17 milliarder kroner), men fordi kursen på kryptovalutaen siden dykkede, ramte det alle dem, der troede på at kunne spinde guld på at følge Donald Trump.