Topforskere finder coronadræber i gigantisk ocean med 100 milliarder molekyler

Amerikanske forskere har fundet et mikroskopisk molekyle – et såkaldt antistof – som i forsøg har vist sig at kunne neutralisere den frygtede coronavirus. Opdagelsen skal nu omsættes til et lægemiddel, som både skal bruges til at helbrede syge og til at beskytte raske mod at blive smittet med den dødelige virus.

En gruppe forskere har fundet og isoleret et antistof, som i dyreforsøg har vist sig at kunne neutralisere den frygtede coronavirus. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ritzau Scanpix

For en gruppe amerikanske forskere fra University of Pittsburgh kan en helt umulig mission blive en helt enestående succeshistorie og et gennembrud i kampen mod coronavirus.

Forskerne kastede billedligt talt en fiskesnøre i et kæmpe ocean med mere end 100 milliarder mulige kandidater mod covid-19. Det virker ikke umiddelbart som de allerbedste odds for gevinst, men forskergruppen har tilsyneladende landet en banebrydende fangst, der kan sætte den frygtede virus ud af spillet.

I en artikel publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Cell fremlægger forskerne en række konkrete data, som viser, at et nærmest mikroskopisk antistof i forsøg med dyr har vist sig helt at kunne neutralisere den dødelige virus.

Forskerne skriver, at stoffet har vist sig at være yderst effektivt til både at forebygge og behandle covid-19 i mus og hamstere. Det helt specielle ved opdagelsen er, at det antistof, som forskergruppen satser på, er ti gange mindre end almindelige antistoffer, hvilket kan gøre midlet mere effektivt.

»Antistoffer af større størrelse har virket mod andre infektionssygdomme og er blevet tolereret godt, hvilket giver os håb om, at det kan være en effektiv behandling for patienter med covid-19 og beskytte dem, der aldrig har haft infektionen og ikke er immune,« siger John Mellors, der er medforfatter til den videnskabelige artikel i Cell og professor i infektionssygdomme og mikrobiologi ved University of Pittsburgh School of Medicine.

Forskerne har givet det nye og mikroskopiske antistof navnet Ab8 og melder sig nu ind i kampen om at kunne tilbyde en effektiv kur mod det globale udbrud af coronavirus, som har sendt en hel verden i knæ.

I USA er kapløbet om at finde en vaccine mod coronavirus blevet en helt central del af den amerikanske valgkamp, da præsident Donald Trump flere gange har stillet befolkningen i udsigt, at en vaccine kan være klar til november – hvor det afgøres, om Trump bliver siddende, eller om han må vige pladsen for Joe Biden.

Det kan dog blive mere end vanskeligt for Donald Trump at levere på det valgløfte, da ni prominente topchefer fra medicinalgiganter som eksempelvis GlaxoSmithKline, Sanofi og Pfizer i sidste uge indgik en højst usædvanlig alliance.

De ni medicinalbosser har helt konkret underskrevet et »historisk løfte«, der garanterer, at ingen af dem vil forsøge at få en vaccine på gaden, før alle forsøg og data er kommet sikkert ind over målstregen.

Hvis alle medicinske protokoller og regler skal overholdes til punkt og prikke er det temmeligt usandsynligt, at en vaccine kan være klar før det amerikanske valg, som afholdes 3. november.

Allerede i begyndelsen af september underettede de amerikanske sundhedsmyndigheder alle 50 amerikanske stater og fem storbyer om, at en vaccine til højrisikogrupper kunne være klar i slutningen af oktober eller begyndelsen af november.

Når det gælder det globale vaccinekapløb, er det amerikanske biotekselskab Moderna lige nu helt fremme i frontgruppen. Selskabets vaccine gik fra at være et computerdesign i januar til at blive testet på mennesker på blot tre måneder. Moderna var dermed den første amerikanske vaccineudvikler, der nåede det stadie.

I USA er over 6,5 millioner mennesker blevet ramt af coronavirus. Heraf er næsten 195.000 personer døde efter at være ramt af sygdommen.