Ni topchefer har indgået en historisk musketéred, der kan blive dødsstødet for Trumps valgtrumf

Det er blevet et helt centralt element i Donald Trumps valgkamp, at han kan præsentere en vaccine mod coronavirus, inden præsidentvalget 3. november. En historisk aftale indgået af ni prominente medicinalbosser kan dog spænde ben for Trumps plan om at kunne gå til valg med en coronavaccine som rygstød.

Det er uden sammenligning det vigtigste punkt på Donald Trumps dagsorden.

I en hæsblæsende kamp mod tiden har den siddende amerikanske præsident sat alt ind på, at han inden præsidentvalget 3. november har præsenteret den amerikanske befolkning for en vaccine, der kan bremse det omfattende coronaudbrud.