Topchefen for Tryg langer ud efter regeringen: Arne-skat kan koste os 500 job

I slutspillet om den omdiskuterede Arne-skat går Tryg-topchefen Morten Hübbe i rette med regeringens forslag om at lade hele finanssektoren betale for en ny ret til tidlig pension. Det kan koste arbejdspladser, lyder det.

»Hvorfor skal man betale en strafskat for at drive en succesfuld virksomhed?« spørger Trygs koncernchef, Morten Hübbe, der langer ud efter regeringens særskat. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Imens der forhandles på livet løs om regeringens pensionsudspil, kommer Tryg-topchef Morten Hübbe i 11. time med en kontant besked til politikerne:

Regningen for Arne-skatten er forfejlet og kan koste forsikringsselskabet Tryg hundredvis af job.

I månedsvis har regeringen tordnet mod bankerne, fordi de modtog hjælp under finanskrisen og var en medvirkende årsag til det finansielle kollaps.

Men det er ikke kun bankerne, der står til at blive ramt af særskatten.

Også en lang række virksomheder i forsikrings- og pensionsbranchen har udsigt til at skulle betale for en ny tilbagetrækningsreform, der skal give udvalgte danskere ret til at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet, selv om hverken forsikrings- eller pensionsselskaber modtog hjælp under finanskrisen.

»Tanken om at give nedslidte personer mulighed for at få mere hjælp er sympatisk. Men vi undrer os voldsomt over, at forsikringsbranchen skal være med til at betale for særskatten. Regeringen har jo sagt meget tydeligt, at særskatten er en tilbagebetaling for diverse bankpakker under finanskrisen, og at banksektoren derudover har svigtet samfundskontrakten blandt andet på grund af hvidvaskskandaler. Forsikringsselskaberne har ikke været involveret i noget som helst af det, og derfor må det være en klar fejl, at vi er med i den løsning,« siger Morten Hübbe, koncernchef i Tryg.

Kritik af argumentation

Regeringen vil have, at finanssektoren skal betale ekstra 1,5 mia. kroner årligt i et såkaldt »samfundsbidrag« i form af et tillæg til selskabsskatten, og her er Tryg i forvejen en af de store bidragydere.

I TryghedsGruppen, som er hovedejer af Tryg og står bag TrygFonden, betaler man årligt omkring 700 mio. kr. i skat til staten. I tillæg bruger man omkring 650 mio. kr. om året i TryghedsGruppen og TrygFonden til at betale til tryghedsskabende aktiviteter rundt omkring i Danmark.

Hvert år plejer Morten Hübbe at modtage et brev fra skatteministeren, der anerkender TryghedsGruppen for at være en af de 100 største skattebidragsydere blandt erhvervsvirksomhederne i Danmark.

»Vi betaler gerne den skat, vi skal betale, og det vil vi også gøre i fremtiden,« siger Tryg-topchefen.

»Men hvis man skal vælge en branche ud, skal man være knivskarp i sin motivation og argumentation. Enten må det være de brede skuldre, der bærer, eller så må det være alle. Eller også mener man, at bankerne har ligget samfundet til last, og så er det banksektoren, man må ramme. Bankpakker og hvidvaskskandaler har ikke noget som helst med forsikringsbranchen at gøre,« tilføjer han.

Hvad siger du til regeringens argument om, at det kun er rimeligt, at finanssektoren skal betale et ekstra samfundsbidrag, når sektoren tjener så mange penge?

»Jeg synes, at det argument er misforstået. Så kunne man gå efter alle virksomheder i Danmark, der gør det godt. Det er jo virksomhederne, der gør det godt, som også sikrer, at der er arbejdspladser nok i Danmark. Hvis man ønskede at lægge en ekstra beskatning på alle virksomheder, der gør det godt, så er det jo de brede skuldre, der skal bære, og det argument kan jeg for så vidt godt forstå. Men at man vælger en særskilt branche fuldstændig tilfældigt, er simpelthen ikke en argumentation, der er i orden.«

Hvad med Lego, Grundfos eller Danfoss?

Morten Hübbe fortsætter:

»Hvorfor skal man betale en strafskat for at drive en succesfuld virksomhed? Så kan jeg godt komme i tanke om rigtig mange andre succesfulde virksomheder i Danmark. Kan det så ikke lige så godt være Lego, Grundfos eller Danfoss, der skal betale regningen?«

Du siger, at der må være tale om en klar fejl. Forventer du dermed, at Tryg slipper for at betale Arne-regningen?

»Jeg har hørt Skatteministeriet udtale, at det ikke er muligt kun at lade bankerne betale på grund af statsstøttereglerne. Der må jeg bare sige, at det er ganske enkelt ikke sandt. En række skatteretseksperter og jurister har flere gange påpeget, at EUs statsstøtteregler ikke forhindrer en ekstra selskabsskat, der for eksempel rammer bank og realkredit. Så ja, det forventer jeg,« siger Morten Hübbe.

Fredag morgen præsenterede forsikringskæmpen et resultat før skat for de første ni måneder af 2020 på 2,3 mia. kroner. Alligevel ser Morten Hübbe kun to muligheder, hvis regeringens særskat bliver en realitet.

»Enten skal vores kunder betale regeringens regning, eller også ser det ud til, at forslaget risikerer at koste omkring 500 arbejdspladser hos os. Det er jo helt urimeligt, i forhold til at vi ikke har ligget samfundet til last. Vi kan slet ikke genkende, at vi har skabt den slags problemer, som regeringen peger på.«

Tryg er Danmarks største forsikringsselskab med hovedsæde i Ballerup, der beskæftiger godt 4.500 medarbejdere.