Tidligere jægersoldater blev sendt ind i Ukraine: Sådan blev Mærsk-ansatte hentet hjem

Mærsk hyrede i marts i al hemmelighed et sikkerhedsfirma, der skulle få hundredvis af deres ansatte ud af kampzonerne i Ukraine. Nu, godt 100 dage efter den russiske invasion blev indledt, fortæller den danske virksomhed om, hvordan tidligere jægerkorpssoldater fik Mærsk-medarbejdere væk fra krigen.

Norman Kristiansen, administrerende direktør for sikkerhedsfirmaet Guardian SCM, i det operationsrum, hvor indsatsen med at få en række Mærsk-medarbejder ud af Ukraine blev koordineret.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Michael Drost-Hansen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Thomas Boye Dyregaard har en aftale med sin chef: Hvis han ringer to gange, bliver opkaldet altid besvaret.

Den 24. februar 2022 kom der netop to hurtige opkald. Thomas Boye Dyregaard, der har det øverste ansvar for koncernsikkerhed og krisestyring i i Mærsk, skulle have fat på Morgen Engelstoft, der er administrerende direktør for havneforretningen i Mærsk og et af medlemmerne af den øverste ledelse i den danske virksomhed.

Russiske soldater havde krydset grænsen til Ukraine og indledt en krig, som skulle blive en katastrofe for den ukrainske befolkning, og som ville komme til at overdænge Rusland med sanktioner.

Men også for mange vestlige virksomheder tordnede dilemmaer og svære valg sig op. Nogle trak sig hurtigt ud, andre gjorde det i de følgende uger, mens enkelte blev.

I de kommende uger skulle Mærsk blive en af de virksomheder, som forlod Rusland. Alt det skulle Boye og Engeltoft igennem i dagene efter, krigen var indledt.

Men Thomas Boye Dyregaard blev også involveret i en anden opgave, hvor tidligere danske jægersoldater blev sendt ind i Ukraine.

Men det vidste Thomas Boye Dyregaard ikke, da han umiddelbart efter årsskiftet var med til at tage de første skridt mod at oprette et kriseberedskab, der skulle håndtere de truende begivenheder på grænsen mellem Ukraine og Rusland.

Noget er helt galt

Allerede på det tidspunkt var der tegn på, at det kunne gå helt galt i Ukraine. Stadig flere russiske tropper var begyndt at blive opmarcheret langs grænsen til Ukraine.

»Vi hører og ser flere og flere ting, der indikerer en eskalering. Derfor har vi i både december, januar og i begyndelsen af februar flere møder om, hvordan vi internt forbereder os til en potentielt hurtigt eskalerende og uforudsigelig situation,« siger Thomas Boye Dyregaard i et interview med Berlingske.

Blandt andet blev der i de tidlige vintermåneder udarbejdet en omfattende sikkerhedsplan for et eventuelt nyt cyberangreb fra Rusland. Det var herfra, Mærsk blev ramt, da angiveligt russiske hackere i 2017 angreb ukrainske virksomheder og også kom til at påvirke blandt andet Mærsks forretninger. I flere dage kunne den danske virksomhed ikke tage ordrer fra kunderne og opgjorde efterfølgende tabet i milliarder.

Thomas Boye Dyregaard har det overordnede ansvar for koncernsikkerhed i Mærsk, både i forhold til medarbejdere, men også i forhold til blandt andet selskabets forsyningskæder. Under den første fase af ukrainekrigen var han med til koordinere evakueringen af 148 ukrainske medarbejdere og deres familier. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Eis.

Nu var krigen begyndt, og Mærsk-topfolkene blev samlet på hasteindkaldte møder i hovedkontoret på Esplanaden. De diskuterede de sanktioner, som først og fremmest USA, Storbritannien og EU hurtigt lagde ned over russerne, mens andre igen skulle forsøge at kommunikere så meget som muligt til kunderne og medierne på et tidspunkt, hvor hvert ord fra den danske virksomhed blev vejet tungt.

Og så var der hele spørgsmålet om fremtidens forretninger i Rusland. Her endte det som bekendt med et farvel, og Rusland er i dag et af de meget få lande, hvor Mærsk ikke driver forretning.

Alt det var Thomas Boye Dyregaard involveret i. Men der var også en anden opgave, som i de kommende uger skulle komme til at optage meget af hans tid. For i Ukraine sad hundredvis af Mærsk-ansatte. Var det Mærsks opgave at hjælpe dem ud? Og skulle deres familier også have et tilbud om at forlade det krigsplagede land?

Det endte den danske virksomhed med at svare ja til. Det blev blandt andet diskuteret, om det ville skabe præcedens i andre situationer, som senere kunne opstå.

»Vi talte blandt andet om, at det er en principiel beslutning. Hvad hvis det ikke er Ukraine, men et land i Afrika eller i Latinamerika? Vi er klar over, at det her ville danne præcedens næste gang. Det, vi er nået frem til, er, at vi har et ansvar også et i nyt område. Det betyder ikke nødvendigvis, at vi evakuerer igen, men vi skal altid have dialogen om det,« siger Thomas Boye Dyregaard.

Hvert sekund tæller

Ingen var i tvivl om, at hvert et sekund ville tælle. For i Ukraine buldrede krigen videre, og Mærsk-ledelsen var tvunget til at træffe hurtige valg.

»Vi har medarbejdere et sted, hvor der er krig. Derfor kan og må vi ikke sidde og bruge for lang tid, fordi det potentielt kan betyde tab af menneskeliv,« siger Thomas Boye Dyregaard.

Han har selv en militærbaggrund og var omkring årtusindeskiftet en del af Siruis-patruljen, der er den lille danske militærspecialenhed, som er til stede i det nordlige Grønland.

Senere arbejdede han i det krigshærgede Afghanistan og under borgerkrigen i Sudan. Thomas Boye Dyregaard kom derefter til Udenrigsministeriet, hvor han efter Muhammed-krisen blev sikkerhedsrådgiver og sendt til Kenya med ansvar for at håndtere sikkerheden på ambassader og for de udsendte diplomater i området.

Thomas Boye Dyregaard har selv en militærbaggrund og var omkring årtusindeskiftet en del af Siruis-patruljen, der er den lille danske militærspecialenhed, som er til stede i det nordlige Grønland. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Eis.

Han var klar over, at opgaven med at evakuere medarbejdere fra Ukraine ville kræve særlige kompetencer, som ikke lå i Mærsk.

Dem havde det danske sikkerhedsfirma Guardian SRM til gengæld. Selskabet har adskillige gange opereret i flere risikofyldte lande og havde blandt andet været med til at få den danske fotograf Daniel Rye ud af fangenskab i Syrien. Kort inden, Mærsk ringede, havde selskabet hentet to af Ekstra Bladets skudsårede journalister ud af Ukraine.

Guardian SRM fik i perioden løbende henvendelser fra andre danske virksomheder. Senere skulle også norske, svenske, islandske og britiske selskaber henvende sig. Alle havde brug for hjælp til at få ansatte ud. Men opgaven for Mærsk var den klart største, som Guardian SRM skulle arbejde med.

Sikkerselskab bliver hyret

Mærsk havde ved krigens begyndelse 600 ukrainske medarbejdere, hvoraf hovedparten var søfolk. Flere af dem var på vandet og langt fra Ukraine, men de havde behov for at få hjælp til at få deres familier ud.

Norman Kristiansen, partner og administrerende direktør for Guardian SRM, var den første, som 10. marts om aftenen modtog et opkald fra Mærsk. Allerede dagen efter begyndte den omfangsrige kortlægning og evakuering af de mange Mærsk-medarbejdere.

Den første opgave bestod i at få klarhed over, hvor de mange medarbejdere og deres familier befandt sig. Der blev sendt flere end 1.000 beskeder ud gennem WhatsApp og andre kommunikationskilder. På den måde fik Guardian SRM viden om familiernes tilstand og hvilke telefonmaster, de var online fra i Ukraine.

De data blev sat ind på en række store elektroniske kort i Guardians SRMs operationsrum i Kolding. Herefter skulle tolke i gang med at ringe til de ukrainske ansatte og sætte aftaler op om, hvor de skulle hentes.

Guardians operationsrum i Kolding har flere skærme, der viser fronterne i Ukraine.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Michael Drost-Hansen.

»Det var en tidskrævende opgave. Mange havde ikke mobiltelefoner, adresserne ude på landet var ikke altid nemme at finde. Mange sad i en kælder, hvor der ikke var mobildækning. Alt det tog meget lang tid, men efterhånden lykkedes det at skabe nogle ruter, som vores folk kunne køre efter,« siger Norman Kristansen.

Jægersoldater

Norman Kristiansen har selv været 17 år i den danske eliteenhed Jægerkorpset. Mange af dem, som fik  ukrainere ud, havde en tilsvarende baggrund eller en anden militæruddannelse fra andre militære enheder. Fælles for dem, som skulle få ukrainerne ud, var, at de alle var danske statsborgere.

»Man arbejder typisk alene og har lidt medicinsk udstyr og en satellittelefon. De skal hele tiden kunne tage hurtige beslutninger og kunne agere selvstændigt, og de vil ofte have stor erfaring med at opholde sig i denne slags miljøer,« siger Norman Kristiansen.

Positionerne for medarbejdere fra Guardian SRM fremgik på de digitale operationskort i Kolding, så selskabet hele tiden vidste, hvor de var. Løbende tjekkede de ind gennem Guardians SRMs overvågningsapp, som alle medarbejdere var tilknyttet.

Her var der også data på de Mærsk-ansatte, som skulle ud af Ukraine. Det var oplysninger om, hvor de befandt sig, og hvornår de sidst havde haft kontakt til operatørerne i Danmark.

Samtidig indeholdt operationskortene oplysninger om, hvor fronterne lå, og hvor de øjeblikkelige kampe var.

Men da folkene fra Guardian SRM nåede frem, oplevede de, at det ikke nødvendigvis var en let beslutning for ukrainerne at forlade deres hjem.

»Rigtig mange er meget tvivl, om de vil med ud. De har børn og hunde, som de også skal have med. Der er endda nogle, som har køer og alt muligt andet, som de har svært ved at forlade,« siger Norman Kristiansen.

To ansatte fra sikkerhedsfirmaet Guardians SCM følger situationen i Ukraine.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Michael Drost-Hansen.

Nogle befandt sig meget tæt på fronten, og nogle var endda blevet efterladt på den anden side, hvor russiske soldater var nået frem.

»Vi gav ikke op, selvom der var nogle på den anden side af frontlinjen, men vi vidste, at det så blev meget vanskeligt. Her tog vi fat i nogle, som vi kender derinde, og som vi ved kan hjælpe os med at få kontakt til medarbejderne. Det kan være, vi kan informere om, at der går et tog ud, eller at der er en FN-kolonne, som går en bestemt vej,« siger Norman Kristiansen.

Væk fra krigen

Andre var i stand til selv at køre væk fra krigen i deres egen bil. Her har Guardian SRM været med til at guide dem til sikre ruter.

»I de tilfælde har vi forklaret dem, hvilken vej de skulle køre for at undgå kampene. Både i forhold til hvornår de var nødsaget til at vente og måske kort derefter gå kontra og melde til dem, at de havde få minutter til at komme afsted.« siger Norman Kristiansen.

Når de danske sikkerhedsfolk mødte ukrainere, blev de modtaget med blandede følelser. På den ene side var der lettelse over, at de nu kunne komme væk fra krigen, men omvendt var oplevelsen over at skulle forlade alt det, de kendte, også forbundet med et stort vemod.

»Jeg tror ikke, at de så os som frelsere eller reddere. Det var mere som om, at vi var Linje 9, der kørte dem et nyt sted hen. Folk var kede af at skulle forlade deres hjem, mens andre var glade for at komme ud af et område, som de måske tilfældigvis var havnet i,« siger Norman Kristiansen.

Guardian SRMs folk fragtede typisk de Mærsk-ansatte længere mod vest, hvor de var i sikkerhed. Herefter tog andre over og fik dem til grænserne ved Polen og Rumænien.

Fik job i Mærsk

Herefter var det Mærsks opgave at få dem videre til nye destinationer. De fleste er fortsat med at arbejde for Mærsk.

»Vi har gjort meget for at få dem ind i nye jobfunktioner i andre lande. Mange ville helst blive tæt på Ukraine, fordi de havde en forventning om, at krigen ikke ville forsætte over en længere periode,« fortæller Thomas Boye Dyregaard.

Thomas Boye Dyregaard har med hackerangrebet i 2017, coronapandemien og krigen i Ukraine været igennem tre omfattende krisesituationer inden for fem år. Men han er ikke i tvivl om, at nye omfattende udfordringer kan ramme Mærsk i den kommende tid.

»Vi lægger meget pres på vores klode, og naturkatastrofer kommer oftere og med mere kraft. Ingen regner med, at vi kommer tilbage til noget normalt,« siger sikkerhedschefen i Mærsk.

I alt endte 148 ukrainske medarbejdere og deres familier med at blive fragtet ud fra krigszonerne. 86 af dem nåede frem Mærsks nødhjælpsstationer i Warszawa og Bukarest, mens de resterende 62 blev evakueret til sikre områder i Ukraine.