Telia-topchef: 5G kan sagtens slå fibernettene

Den svenske telegigant vil fra sit nye hovedsæde i Ørestaden forsøge at vinde positionen som Danmarks nummer et på 5G, fordi mobilteknologien kan noget helt afgørende, som ingen fibernet og kabel-tv-net kan klare. Men man skal turde satse, siger den tjekkiskfødte topchef.

Telia er mindst af de fire store teleselskaber i Danmark – men topchef Petr Cermak har alligevel store ambitioner og føler, at han har noget at have dem i, fordi han står med en afgørende vigtig brik for kommunikationen fremover. Niels Ahlmann Olesen

»For mig er helten 5G-internet.«

Sådan sagde Telias topchef i Danmark, Petr Cermak, til Berlingske i januar, og det er præcis den nye og meget hurtigere mobilteknologi, som udgør den svenske telegigants fremtid her i landet og dermed er den helt store satsning.