Opdateret

Telenor og Telia henter begge flere mobilkunder

Danmarks andet- og fjerdestørste teleselskab går begge frem i mobilkampen, men er ramt af coronakrisen og kan ikke holde på de stadig vigtigere bredbåndskunder.

Telia og Telenor deler fælles mobilnet i Danmark for samtidig at dele regningen. Men samtidig er de i indbyrdes kamp om kunderne på et marked, hvor 3 med lavprisselskabet Oister lægger ekstra pres på, og hvor TDC gennem nye tiltag forsøger at sætte en prop i hullet for at stoppe kundeflugten. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

22.000 nye mobilkunder valgte i juli-september at skifte til Danmarks næststørste teleselskab Telenor, og konkurrenten Telia hentede 4.000 ekstra mobilkunder, selv om coronakrisen fortsat presser begge selskaber, der ikke formår at holde på de stadig vigtigere bredbåndskunder.

Det viser regnskabstallene for 3. kvartal, som kom onsdag morgen.