Opdateret

TDC-direktør forlader selskabet

YouSees øverste chef siger op, kort efter at TDC-koncernen er blevet splittet op i to selskaber.

Jaap Postma har sagt op i TDC og rejser tilbage til Holland efter snart fire år. Arkivfoto: Emil Hougaard, Ritzau Scanpix Emil Hougaard

TDCs øverst ansvarlige for alle telekoncernens kunder og kundevendte selskaber forlader selskabet.

Det er hollandske Jaap Postma, som efter kun lidt over tre hektiske år i den danske telekoncern nu har sagt op og besluttet at flytte tilbage til sin familie i Holland. Hans sidste arbejdsdag i TDC er 30. november. Opsigelsen kommer kun få måneder, efter at TDC blev splittet op i et kunde- og i et netværksselskab, hvor Jaap Postma blev topchef for Nuuday, som bl.a. omfatter det lige nu ret så udskældte YouSee.