Opdateret

Tårnhøj milliardbøde til Facebook med krav om stop for al dataoverførsel til USA

Den hidtil største bøde for overtrædelse af EUs persondatalovgivning er landet på Facebooks bord sammen med krav om, at det er slut med at overføre europæeres data til USA. Facebook har tidligere truet med, at det kan betyde lukning af Facebook og Instagram i Europa.

Facebook skal stoppe overførslen af europæeres data til USA, fastslår det irske datatilsyn, der giver selskabet en gigantisk bøde for ikke at have sørget for tilstrækkeligt god sikkerhed mod amerikanske efterretningstjenesters snagen. Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix

Facebook skal betale en historisk høj bøde på næsten ni milliarder kroner, og samtidig skal al overførsel af data fra Europa til USA indstilles.

Sådan lyder afgørelsen fra det irske datatilsyn, der på vegne af alle 27 EU-lande håndterer sager mod de amerikanske teknologigiganter, der har etableret europæisk hovedsæde i Irland.