Hvad sker der?

Efter fald i aktiekursen de seneste dage tager både Vestas-aktien og Ørsted-aktien et yderligere dyk på omkring fem procent onsdag formiddag.

Hvorfor sker det?

Begge aktier synes at befinde sig i en storm af skidt nyt.

Den amerikanske investeringsbank JP Morgan udsendte tirsdag en advarsel om, at Ørsted risikerer at få nedjusteret sin kreditværdighed.

Her til morgen lød lignende toner fra Moody's, der har sænket udsigterne for sin kreditvurdering på Ørsted til negative.

Det sker, fordi Ørsted i sidste uge meldte om en risiko for nedskrivninger på op imod 16 milliarder kroner på grund af stigende omkostninger, forsinkelser på forsyninger og stigende renter.

Derudover landede en dårlig nyhed for vindmølleindustrien her til morgen, da Shell og virksomheden Ocean Wind-samarbejdet SouthCoast Wind, der skulle rejse en vindmøllepark i New England, USA på 1,2 gigawatt, har indgået en aftale om at afslutte leveringskontrakten fra projektet mod en betaling på 60 millioner dollar til forsyningsselskaberne. 

Dermed kan et højtprofileret vindprojekt være i stor fare. I USA vil det være endnu et i rækken.

Situationen spidser til. I New England i USA blev et udbud, hvor Ørsted var eneste byder, aflyst, fordi buddet ikke var godt nok. I England opgav Vattenfall et projekt på 1,8 gigawatt i Norfolk, fordi det var blevet for dyrt.

At dette samarbejde annulleres kan også være en god forklaring på, hvorfor kursen på Vestas-aktien falder her til morgen.

I skrivende stunder er begge aktier nede med fire-fem procent. Vestas-aktien er faldet cirka 15 procent det seneste år, mens Ørsted-aktien er faldet 45 procent i samme periode.

Hvad er perspektivet?

Det er faktisk kæmpe stort.

Grundlæggende handler aktiekurser også om tro på fremtiden, og når den falder, kan det indregnes, at nogen er ved at miste troen. Den kan komme igen, selvfølgelig.

Men fald i disse to store aktier rammer danskerne på pengepungen.

Men det sætter også spørgsmålstegn ved den grønne omstilling og ved det, der er blevet døbt det danske havvindeventyr.

Flere taler lige nu om, at havvinden er i krise. Ørsted er verdens største havvindudvikler, så når kommende projekter falder, som det ser ud til i New England, så rammer det virksomheden. Det samme gælder Vestas.

På samme tid er der rusk om havvinden i Danmark, hvor den såkaldte åben dør-ordning både møder kritik og er blevet sat i bero.

Industrien peger på, at bureaukratiet kører for langsomt, men også, at der er en række udfordringer ved den måde, hvorpå havbund til vindmølleparker udbydes verden over.

En udfordring er, at havvindudvikleren ofte først kender de reelle omkostninger på et projekt, flere år efter at udvikleren har vundet et projekt. Lige nu sælger staterne ud af deres havbund til vindmølleprojekter – det er i sagens natur projekter i stor skala.

Det afvises dog af flere – senest af Martin Neubert, chief investment officer og partner i Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), der er en af de tunge industrielle investorer og udviklere af energiinfrastruktur – at havvind ikke skulle være en markant del af fremtiden.

»Vi anerkender, hvad modvinden i form af stigende omkostninger og stigende renter har for industrien. Men er spørgsmålet, om der er tale om en fundamental krise for havvind, så er svaret nej. Der er ingen grund til at stille spørgsmål ved havvind som helhed,« siger Martin Neubert.