Den sydkoreanske mobilgigant Samsung har fået et ekstra og uventet problem oven i den enestående strejke, som titusinder af ansatte lige nu er ude i.

Mens strejken skaber problemer for Samsung – verdens største mobil- og fladskærmsproducent – og gør det vanskeligere at opretholde produktionen af de både stærkt efterspurgte og stærkt indbringende mobil- og computerchip, der anvendes for at få kunstig intelligens til at fungere, er konkurrenter begyndt at gå på strandhugst blandt de utilfredse ingeniører ansat hos mobilgiganten.