Hver tredje person, som er aktiv i organiseret kriminalitet, sidder med i bestyrelser eller ejer selv virksomhed.
Det viser en undersøgelse, som Stockholms Handelskammer har fået foretaget om netop organiseret kriminalitet for at forstå omfanget af kriminelles infiltration af erhvervslivet, skriver Svenska Dagbladet.
I alt er 12.700 personer, som politiet anser for at være involveret i organiseret kriminalitet i Sverige mellem 1995 og 2016, blevet undersøgt. Flere end 4.300 af dem – svarende til 34 procent – enten har eller har haft aktiviteter i virksomheder.
»Disse personer har et stærkt engagement i virksomheder. De sidder i bestyrelser som formand, medlem eller suppleant,« siger Amir Rostami, professor i kriminologi ved Högskolan i Gävle og medforfatter til undersøgelsen, til avisen.
21.700 registrerede virksomheder er med i undersøgelsen, der deler den organiserede kriminalitet op i fem kategorier: mafia, motorcykelbande, gadebande, delvis organisation og netværk.
Ifølge professoren er der ingen svensk mafia. Det skal tolkes som kriminelle organisationer, der er »slægtsbaserede«, og som har politisk eller kulturel indflydelse på samfundet. De fleste koblinger findes mellem virksomheder og motorcykelbander og mafia, altså aktivitet gennem længere tid end i de øvrige kategorier, således at de har kunnet organisere virksomheden bedre.
»Overrasket over de høje tal«
Ekobrottsmyndigheten, som er Sveriges svar på Bagmandspolitiet, ser den organiserede kriminalitets søgen mod virksomheder som en måde at skjule kriminelle aktiviteter på. Desuden kan de bruges til hvidvaskning af penge tjent på ulovlig vis.
»Vi blev overraskede over de høje tal, men samtidig har vi længe vidst, at dette er et problem,« siger Fredrik Erfelt, som er ansvarlig for trygheds- og sikkerhedsspørgsmål hos Stockholms Handelskammer.
Han tror, at mange virksomheder ligger inde med mange oplysninger, som gennem et større samarbejde med arbejdstagerorganisationer kunne bruges til at modvirke, at kriminelle overtager virksomheder.
I rapporten foreslås kollektivaftaler også som en måde at komme kriminaliteten og udnyttelse af de ansatte til livs på.
Det understreges, at rapportens tal kun går frem til 2016, og at situationen i dag derfor kan have ændret sig.
