Stik mig din digitale data, så skal jeg tegne din DNA-streng

Dine personlige data galopperer af sted på nettet, mens Google poster penge i DNA-indsamling. Har du tænkt over, hvor meget virksomheder ved om dig?

Hvad kan dine personlige digitale ­data bruges til, og hvilke overvejelser skal du gøre dig, før du inviterer både forsikringsselskaber og arbejdspladsen indenfor til et kig? Det har Berlingske Business i en artikelserie sat fokus på. Fold sammen
Læs mere
Foto: DANIEL LEAL-OLIVAS

Hvad kan dine personlige digitale ­data bruges til, og hvilke overvejelser skal du gøre dig, før du inviterer både forsikringsselskaber og arbejdspladsen indenfor til et kig?

Det har Berlingske Business i en artikelserie sat fokus på. For der ligger uendeligt mange informationer om dig i cyberspace, hvis du bruger blot en eller to af de apps, der er beskrevet i grafikken. Men det er ikke kun i det sorte cyberrum, dine data ligger. Firmaer bag de forskellige apps har adgang til de detaljerede oplysninger, og de data kan sælges videre til andre virksomheder og bruges til markeds­føring eller prissætning specifikt henvendt til dig.

Det kan helt konkret komme til udtryk ved, at dine flybilletters pris er dyrere end din ­nabos, fordi du ofte er villig til at bruge flere penge ved ­onlinekøb. Samtidig kan du opleve, at du modtager reklamer for produkter baseret på data, som du ikke har givet Facebook. For ­eksempel kan du have søgt på alzheimers og derefter modtage reklarmer for alzheimers- medicin. Det fortæller Pernille Tranberg, ­rådgiver i dataetik og medstifter af tænke­tanken Dataethics.

Hun beskriver en kendt episode fra USA, hvor en 18-årig kvinde fik tilsendt reklamer om babyudstyr, måneder før hun var klar over, at hun var gravid. Det var supermarkedet ­Target der stod bag den målrettede reklame, og de forudså hendes graviditet ud fra big ­data- analyse.

»Hendes far kom ned i Target og klagede over, at datteren modtog reklamer om babyudstyr, som om hun var gravid. Det var først senere, at han fandt ud af, at datteren faktisk var gravid. ­Target vidste det bare før, han gjorde,« siger Pernille Tranberg.

Hun forklarer, at Target havde kombineret egne data om kunder med databaser, de kan købe fra såkaldte databrockers, som indsamler og sælger data.

Derudfra kan virksomheder som Target se, at gravide kvinder har haft et bestemt indkøbsmønster i månederne op til fødslen, og ud fra den viden henvende reklamer om babyudstyr til kvinder med netop det indkøbsmønster.

Men de digitale data er ikke længere nok for internetgiganterne.

»Virksomheder vil gerne have endnu flere detaljer om dig. Derfor poster virksomheder som Google penge i indsamling af DNA via ­firmaet 23andMe, der analyserer DNA. På den måde kan de få fat på informationer, som ­deres data endnu ikke er i stand til at give dem,« ­siger Pernille Tranberg.