Stenrig tobaksfond får med ét smæk kontrol over møbelklenodie og Tivoli

Sammen har de tjent milliarder på salg af tobak. Nu køber den traditionsrige fond Chr. Augustinus Fabrikker en anden tobaksfond ud af et fælles selskab og får kontrol med både Fritz Hansen og Tivoli.

Claus Gregersen er administrerende direktør for Chr. Augustinus Fabrikker, der med ét slag køber to danske klenodier. Pressefoto Justin Hummerston

Med ét slag får den danske familiefond Chr. Augustinus Fabrikker kontrol med både møbelklenodiet Fritz Hansen og forlystelsesparken Tivoli.

Det meddeler fonden i en pressemeddelelse.