Onsdagens rekordregnskab har gjort den danske medicinalgigant Novo Nordisk så eftertragtet, at selskabet nu runder en markant milepæl og sammen med sin værste konkurrent kan skyde så meget mere i vejret, at de træder ind i en eksklusiv klub af store virksomheder.

Novo Nordisks markedsværdi rundede onsdag de 500 milliarder dollar (3,4 billioner kroner) som følge af det eksplosive salg af de to hovedprodukter Ozempic mod diabetes og Wegovy mod fedme.

Men ifølge den stenrige norske oliefond, som ejer 1,5 procent af alle aktier i verden, kan medicinalgiganten sammen med sin amerikanske konkurrent Eli Lilly blive dobbelt så meget værd og dermed træde ind i »klubben« af virksomheder, som har en markedsværdi på 1.000 milliarder dollar, altså en billion dollar.

Det skriver den amerikanske nyhedstjeneste CNBC.

Oliefondet ejer nu 2,5 procent af Novo Nordisk, som var den syvendestørste bidragsyder til fondens milliardoverskud i 2023. 34 milliarder norske kroner endte i fondens pengekasse som følge af ejerskabet i den danske gigant.

Novo Nordisk er lige nu Europas største virksomhed målt på markedsværdi. Aktien fik endnu et nøk opad onsdag oven på et godt regnskab, hvor ledelsen tillige spåede om et godt 2024 trods den øgede konkurrence.

Eli Lilly er verdens største medicinalkoncern, målt på markedsværdi. Den er lige nu på 612 milliarder dollar.

»Måske vil vi i fremtiden tale om Eli Lilly og Novo Nordisk som verdens første medicinalselskaber, der er en billion dollar værd,« siger Gemma Game, som er direktør for Oljefondets investeringer inden for sundhed.

Lige nu består den eksklusive klub af blandt andre teknologigiganterne Microsoft, Apple og Amazon. De fik for nylig selskab af Meta-koncernen med Facebook og Instagram, da Metas markedsværdi for første gang siden 2021 rundede den magiske grænse.

Få dit »Business-overblik« hver morgen

Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse overblikket i din indbakke for at være opdateret.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske sender mig morgenfriske nyheder fra dansk erhvervsliv, børserne og udland man-fredag. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.