Analytiker: Novo Nordisk stiller med superregnskab

Den danske medicinalkæmpes resultater for 2023 overgår forventningerne på alle områder.

Novo Nordisk skovler penge ind og arbejder samtidig ihærdigt på at udvide sin produktionskapacitet. Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

»Novo Nordisk lever igen et superregnskab. De overgår forventningerne på alle parametre.«

Så klart er konklusionen fra investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet, efter at den danske medicinalkæmpe onsdag morgen sendte sit årsregnskab for 2023 ud.