Stadig flere unge i USA dropper Facebook
Interne dokumenter viser, at unge under 30 mister interessen for Facebook, og at Instagram nærmer sig toppen. Samtidig er der usikkerhed om, hvor mange brugere der reelt er.

Interne dokumenter viser, at unge under 30 mister interessen for Facebook, og at Instagram nærmer sig toppen. Samtidig er der usikkerhed om, hvor mange brugere der reelt er.

Unge under 30 år dropper i stigende grad Facebook i hjemlandet USA, og billedtjenesten Instagram, der hidtil har samlet mange af dem op, er ved at nå toppen.
Det fremgår af interne dokumenter, som den britiske finansavis Financial Times refererer, og som giver den børsnoterede, amerikanske virksomhed endnu flere problemer at slås med på et tidspunkt, hvor der er voldsomt politisk fokus på at få tøjlet teknologigiganterne.