Spilgigant fortsætter kamp mod Apple efter blandet dom

Amerikansk domstol stempler iPhone-producenten som »konkurrenceforvridende« og løsner Apples greb om App Store-netbutikken. Men analytikere ser ikke dommen som et gennembrud i opgøret med Apples magt over hele iPhone-verdenen.

Apple blokerede for, at iPhone- og iPad-brugere kunne hente spillet »Fortnite«, da spilselskabet bag lod spillerne betale direkte og dermed uden om Apples betalingssystemer med tilhørende 30-procents gebyr til Apple. Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix

Kampen for at tvinge Apple til at slække grebet om hele iPhone- og iPad-verdenen fortsætter. Senest har en amerikansk domstol op til weekenden i en længe ventet dom – i store træk – tilladt Apple fortsat at kunne opkræve helt op til 30 procent i gebyr på alle mobilapps.

Spiludvikleren Epic Games, som står bag gigantspillet »Fortnite«, meddelte søndag, at man anker afgørelsen.