Spilcomputere sættes ind i kampen mod coronavirus

Nordens største elektronikkæde stiller sine udstillingscomputeres kræfter til rådighed for forskningen.

De kraftige computere, som udstilles i butikkerne, kan bidrage til forskningen i en kur mod coronavirussen, og det bliver nu 200 af dem.

Alle midler tages i brug for at bidrage til hurtig fremavl af en vaccine mod coronavirussen. Det seneste usædvanlige skridt er indsættelsen af en hær af tunge spil-PCer.

Det er den norske ejer af elektronikkæden Elgiganten, Elkjøp, som de seneste dage har koblet flere end 200 af de kraftige spil-PCer, som står i butiksudstillingerne, på projektet Folding@home, hvor PCer verden over donerer datakraft til forskningen, lige nu særligt til forskningen i coronavirus, skriver det norske teknologinetsite Digi.no.