Søkabler skåret over i Det Røde Hav

Flere undersøiske internetkabler blev i weekenden kappet og skabte forstyrrelser i internettrafikken.

I julen 2024 opbragte den finske kystvagt olietankeren »Eagle S« og anklagede kaptajnen og to ledende besætningsmedlemmer for at have trukket skibets anker omkring 90 kilometer hen over havbunden og dermed beskadiget fem undersøiske søkabler. Arkivfoto: Vesa Moilanen/AFP/Ritzau Scanpix

Flere undersøiske internetkabler i det strategisk vigtige Røde Hav blev i weekenden skåret over og forårsagede midlertidigt problemer for internetforbindelsen i Mellemøsten og Asien.

Den amerikanske softwaregigant Microsoft meldte først ud om nedbruddet, som ifølge det pakistanske teleselskab Pakistan Telecommunication Company skete i farvandene ud for den saudiarabiske by Jeddah.