Slut med raslebøssen: Hjælpeorganisation siger nej til kontanter

Det er slut med at putte mønter og sedler i Hjerteforeningens røde raslebøsser, når frivillige samler penge ind til hjertestartere. Flere velgørenhedsorganisationer vil følge trop og afvise at tage imod kontanter, vurderer betalingsekspert.

»Jeg har ikke kontanter på mig,« er snart ikke længere en god undskyldning, når indsamlere fra Hjerteforeningen banker på døren. Arkivfoto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Som den første landsdækkende hjælpeorganisation vælger Hjerteforeningen nu at sige nej til at modtage kontanter.

Når frivillige landet over stemmer dørklokker i maj, bliver det nemlig kun muligt at donere penge til hjertestartere via MobilePay og SMS.

»Vi tager et meget radikalt skridt ved at gøre det kontantfrit, fordi vi tror på, at langt de fleste danskere er modne til digitale betalinger,« siger Anne Kaltoft, administrerende direktør i Hjerteforeningen.

Formålet med tiltaget er at skære i omkostningerne, forklarer hun.

»Vi gør det jo ikke bare, fordi vi vil være firstmover. Når vi samler penge ind, skal vi være så omkostningsbevidste som overhovedet muligt, og det at håndtere kontanter er sagt på godt jysk lidt bøvlet og relativt dyrt.«

Konkret regner Hjerteforeningen med at spare i underkanten af 500.000 kroner, fordi man slipper for diverse udgifter til bl.a. produktion og transport af indsamlingshjerter af plastic, kontantforsikring, værdihåndtering samt optælling af sedler og mønter.

Nej til pengesedler

Ifølge tal fra Nationalbanken løb de samfundsøkonomiske omkostninger ved kontanter op i 5,8 milliarder kroner i 2009. Udgifterne pr. kontantbetaling på i snit 7,36 kroner var dermed klart højere end udgifter til en dankortbetaling, der i snit kostede 3,15 kroner.

Jan Damsgaard, professor i digitalisering ved CBS

»De øvrige velgørenhedsorganisationer vil følge trop i de kommende år.«


I 2016 var 96 procent af de danske familier i besiddelse af en mobiltelefon, og i dag har MobilePay mere end fire millioner brugere i Danmark. Men det er ikke risikofrit at sige nej til kontanter, erkender Anne Kaltoft.

»Vi er opmærksomme på, at vores indsamlere risikerer at støde nogle personer, fordi de står med kontanter i hånden, som de ikke kan få lov til at komme af med,« siger hun.

Hvis en ældre kvinde står og vifter med en femhundredekroneseddel, afviser I så at tage imod den?

»Ja, men så vil vi opfordre til, at hun kan lave en banktransaktion eller MobilePay-overførsel med hjælp fra eksempelvis sin datter eller nabo.«

Risikerer I ikke at samle færre penge ind, når omkring fire ud af fem kroner, I samlede ind ved seneste landsindsamling, bestod af kontanter?

»Vi ved ikke, hvor stort problemet bliver, og det er en risiko, vi løber. Det medgiver jeg,« siger Anne Kaltoft.

Kontanter er på vej ud

En analyse fra Danske Bank har tidligere vist, at danskernes brug af kontanter faldt med 40 procent fra 2009 og frem til 2018.

»Det er uomgængeligt, at kontanter er på vej ud,« siger Jan Damsgaard, der er professor i digitalisering ved CBS.

Ligesom der er omkostninger for velgørenhedsorganisationerne forbundet med at modtage penge via Betalingsservice, er det altså heller ikke gratis at modtage kontanter, påpeger han.

»De øvrige velgørenhedsorganisationer vil følge trop i de kommende år, når de ser, at man godt kan lave en kontantløs landsindsamling, og de indser, hvor mange omkostninger der er forbundet med at håndtere kontanter,« siger Jan Damsgaard.

Ifølge Ældre Sagen er mange ældre borgere ikke er klar til at droppe kontanterne.

»Det er vigtigt at være opmærksom på, at nogle ældre fortsat foretrækker at kunne betale kontant, når de handler. Det er vores vurdering, at det nok også vil gælde ved indsamlinger,« siger Charlotte Avnsted-Vilman, seniorkonsulent i Ældre Sagen.

Hjerteforeningens Anne Kaltoft er opmærksom på problemstillingen, men hun påpeger samtidig, at man skal passe på med at undervurdere de ældre.

»For eksempel er mine forældre, som er langt oppe i 80erne, også digitale,« siger hun.