Selskabet går gerne under radaren – men en beslutning i 2022 sendte den ikoniske danske virksomhed ud i stormvejr

Efter knap et år med massiv kritik holder administrerende direktør i Rockwool Jens Birgersson fast i, at det er den »mindst dårlige beslutning« at blive i Rusland. Når han ser tilbage på 2022, er der dog noget, han vil have gjort anderledes.

I syv år har svenske Jens Birgersson været direktør for den danske isoleringsgigant Rockwool. Virksomheden lever helst et stille liv ude af offentlighedens søgelys. Dette ændrede sig i februar. Niels Ahlmann Olesen

De plejer at holde sig i det skjulte. Langt væk fra offentlighedens søgelys.

Ifølge dem selv vil de ikke skabe overskrifter, men helst leve et stille liv.