Stenrig Rockwool-arving vil ikke trække sig fra Rusland. Og han afviser, at nyt millionprojekt er aflad

Verdens førende stenuldsproducent, danske Rockwool, vil nu igangsætte et byggeprojekt i Ukraine. Men det handler ikke om at føje sig for den offentlige kritik af, at Rockwool som en af få virksomheder stadig er aktiv i Rusland, understreger bestyrelsesformand Thomas Kähler.

Rockwools bestyrelsesformand, Thomas Kähler (tv.), og administrerende direktør, Jens Birgersson, har begge gjort en indsats for at forklare, hvorfor de mener, Rockwool gør det etisk rigtige ved at blive i Rusland. Rockwool/Ritzau Scanpix

Rockwool vil nu forsøge at sætte et trecifret millionprojekt i gang i Ukraine, der skal hjælpe med genopbygningen af det krigshærgede land.

Det sker på et månedlangt bagtæppe af kritik i offentligheden af, at Rockwool som en af de få resterende danske virksomheder endnu ikke har trukket sig fra Rusland i kølvandet på krigen i Ukraine.