SAS udskyder betaling på milliardlån

Det hårdt pressede skandinaviske luftfartsselskab skulle have betalt renter på et obligationslån torsdag i denne uge, men disse betalinger har selskabet nu valgt at udskyde.

I slutningen af juni præsenterede SAS en redningsplan, der skal få selskabet op at flyve igen økonomisk. Planen indebærer, at der skal hentes 12 mia. svenske kr. i frisk kapital. Mads Claus Rasmussen

Coronakrisen har ramt luftfarten med hidtil uset kraft. Tirsdag krævede den endnu et offer, da det danske luftfartsselskab Jet Time begærede sig konkurs, og nu er SAS klar med endnu en del af selskabets redningsplan.

Det skandinaviske luftfartsselskab oplyser i en selskabsmeddelelse, at det udskyder betalingen af sit milliardlån.

SAS skulle have betalt renter torsdag i denne uge, men for at holde på likviditeten i selskabet har SAS valgt at udskyde rentebetalingerne på en hybridobligation på 1,5 mia. svenske kroner – svarende til godt en mia. danske kroner.

SAS lover dog, at obligationsejerne vil få deres rentebetaling:

»Selskabet (SAS, red.) kommer til at betale den udskudte rente i forbindelse med konvertering af hybridobligationerne til stamaktier eller ellers i overensstemmelse med vilkårene,« skriver selskabet i en meddelelsen.

Omfattende redningsplan

I slutningen af juni præsenterede SAS en redningsplan, der skal få selskabet op at flyve igen. Planen indebærer, at der hentes 12 mia. svenske kroner i frisk kapital.

Ud af redningsplanen vil komme et markant anderledes SAS i forhold til det selskab, der eksisterede, da coronakrisen lukkede det meste af verden ned.

I juni fyrede SAS knap 1.600 medarbejdere alene i Danmark, og der skal gennemføres besparelser for fire mia. kr. og konverteres gæld til aktier. Derudover har selskabet planer om en emission, hvor de største aktionærer skyder friske milliarder i selskabet. De største aktionærer tæller den danske og svenske regering samt den svenske rigmandsfamilie Wallenberg.

SAS oplyste i juni, at selskabet fremover vil koncentrere sig om flyvninger internt i Skandinavien og til europæiske storbyer, men samtidig vil opretholde København som hub for udvalgte langdistanceflyvninger.

Selskabet vil fortsætte med at forny sin flyflåde og forventer i 2025 at have en af Europas mest moderne og effektive flyflåder. Dette vil dog ske i et markant mindre flyselskab.

Ud over at mindske det samlede antal ansatte med cirka 5.000 ansatte skal kollektive aftaler genforhandles med det formål at øge produktiviteten med et sted mellem 15 og 25 procent frem mod 2022. Salgs- og markedsføringsomkostninger skal mindskes, og leverandøraftaler skal genforhandles. Samtidig skal flåden af fly udfases »effektivt«, hvilket vil sige, at selskabet skiller sig af med ældre fly hurtigere end hidtil planlagt.