SAS-konflikten tager endnu en drejning – slagsmålet om piloterne stiger til nye højder i fagbevægelsen

De stridende fagforeninger i SAS slås om, hvem der har ret til at organisere piloterne. Nu har den ene fraktion af piloterne indbragt spørgsmålet for det såkaldte grænsenævn.

SAS er på ny kernen i en luftfartskonflikt. Denne gang drejer det sig om, hvem der skal organisere piloterne. TT/Reuters/Ritzau Scanpix

Selvom konflikten mellem SAS og selskabets piloter blev bilagt efter sommerens lange konflikt, betyder det langtfra, at der er fred og ro på gangene. For nu er det de stridende fagforeninger under SAS, der går i kødet på hinanden i en opsigtsvækkende strid om retten til at organisere piloterne i SAS.

Det er den på mange måder foreløbige kulmination på den opsigtsvækkende strid mellem piloternes to fagforeninger, Flyvebranchens Personale Union (FPU) og Dansk Metal.