Samsung udskyder lukning af skærmproduktion efter stor efterspørgsel

Salget af tv- og computerskærme er skudt i vejret i efteråret. Derfor vil den sydkoreanske elektronikgigant fortsætte produktionen af LCD-skærme, der ellers skulle ophøre til nytår.

Samsung havde egentlig planlagt at indstille produktionen af LCD-skærme ved årsskiftet men fortsætter nu produktionen som følge af øget efterspørgsel. Kim Hong-Ji/Reuters/Ritzau Scanpix

Et stigende salg af tv- og computerskærme under coronakrisen får verdens største tv-producent, sydkoreanske Samsung, til at ændre sin beslutning om at lukke for produktionen af LCD-skærme til nytår.

Samsung meddelte ellers i marts, at produktionen af LCD-skærme i Sydkorea ville ophøre ved årsskiftet. I stedet ville Samsung fokusere på mere avanceret skærmteknologi.