Huawei sælger sine Honor-telefoner fra
Den kinesiske mobilgigants mellempristelefoner overtages af konsortium med bl.a. flere statsejede investeringsselskaber og kan dermed slippe ud af det amerikanske sanktionsgreb, som klemmer luften ud af Huawei.

Den belejrede, kinesiske mobilgigant Huawei har frasolgt den del af sin mobilproduktion, der omfatter Honor-telefonerne, for at sikre dens fremtid.
Køberen er et kinesisk konsortium med over 30 aktører, heriblandt en række statsejede investeringsselskaber, der har stiftet selskabet Shenzhen Zhixin New Information Technology, som Huawei ikke har nogen andel i efter salget, fremgår det af en meddelelse fra køberen.