Samsung letter på sløret for ny software til sine smarture

Galaxy Watch 4 bliver det første, der bruger den nye software, som Samsung og Google er gået sammen om. Det kommer i sensommeren.

Der bliver adgang til flere apps, når Samsung udskifter softwaren i sine Galaxy Watch-ure fra sensommeren. Samsung

De kommende smarture fra en af verdens største elektronikgiganter, Samsung, vil få ny software, så de virker bedre sammen med smartphones.

Den nye software, som Samsung samarbejder med Google om, vil få premiere i sensommeren, når det nye Galaxy Watch 4 præsenteres ved Samsungs Unpacked-arrangement – sandsynligvis i begyndelsen af august.