Samsung klar med tre nye Galaxy Book-pc'er

Den sydkoreanske elektronikgigants letteste og tyndeste bærbare computer til dato skal være med til at bryde igennem i den dyrere ende af pc-markedet.

Den nye serie på tre Galaxy Book-pc'er fra Samsung lægger vægt på mobilitet og byder derfor på teknologigigantens hidtil letteste og tyndeste bærbare computer. Fra Samsungs præsentation

Samsung stiller nu med sine hidtil mest kraftfulde bærbare pc'er – tre nye Galaxy Book-computere, som kommer i handlen i Danmark fra 14. maj.

Galaxy Book, Galaxy Book Pro og Galaxy Book Pro 360, hvoraf de to sidste ligger i den dyrere ende af prisskalaen, skal være med til at bringe den sydkoreanske elektronikgigant ind på en større bid af pc-markedet. Samsung trak sig fra det europæiske pc-marked i 2014 og vendte først tilbage i juni 2020 med en satsning på netop den dyrere del af markedet.