»Dette må være danmarksrekord i at lave uholdbar lovgivning.«

Jakob Willer, der er direktør for den danske telebranches organisation Teleindustrien, er rystet over, at de nye regler for at overvåge og indsamle alle data om danskernes brug af telefoner og internet kun har holdt en uge, før de nu er blevet underkendt af EU-Domstolen, og Justitsministeriet straks har trukket i håndbremsen, så politiet ikke længere kan få adgang til de mange data.

EU-Domstolen i Luxembourg, som er EUs øverste juridiske myndighed, afsagde tirsdag dom i en irsk sag. Her slår domstolen fast, at nationale myndigheder ikke kan pålægge tele- og internetudbydere at indsamle data »generelt og udifferentieret«. De 27 medlemslande må ikke have lovgivning, som bruger »generel og udifferentieret« indsamling af data til at forhindre forbrydelser.

Dermed holdt de nye danske regler, som trådte i kraft 30. marts klokken 12, i blot en uge, før Justitsministeriet måtte melde ud, at »dommen indebærer, at politiet under efterforskning af grov kriminalitet ikke kan få adgang til trafikdata logget generelt og udifferentieret af teleudbyderne med henblik på at beskytte den nationale sikkerhed«, som det hedder i en pressemeddelelse fra ministeriet.

Telebranchen er rystet.

»Det kan vi ikke som erhvervsliv leve med. Vi har brug for og må forvente og forlange, at der er en vis stabilitet i de rammer, som vi opererer under. Nu skal man ikke lave flere hovsaløsninger, som udløser nye omkostninger. Vi er nødt til at finde en langtidsholdbar løsning,« fastslår Jakob Willer.

Dommen får ikke betydning for den omfattende indsamling af data, som fortsætter.

»Intet i dommen påvirker indsamlingen af data. Det handler ene og alene om, hvad de indsamlede data kan og må bruges til. Indsamlingen fortsætter derfor, for Justitsministeriet har udstedt en bekendtgørelse om, at indsamlingen skal ske, fordi der foreligger en trussel mod nationens sikkerhed. Men vi er enige i vurderingen fra ministeriet af, at dommen betyder, at vi ikke længere kan udlevere data i sager om grov kriminalitet. Vi vil derfor alene udlevere logningsdata i sager om den nationale sikkerhed,« fastslår Jakob Willer.

»Væsentlig procesrisiko«

En ny, omstridt logningslov blev med 72 stemmer mod 31 vedtaget i Folketinget 3. marts i år. De kom som følge af indtil nu tre domme ved EU-Domstolen, som underkendte det logningsdirektiv, som også den danske indsamling af tele- og internetdata bygger på. EU-Domstolen har erklæret det for ulovlig masseovervågning, fordi de indsamlede datamængder er så massive.

Flere danske justitsministre har gang på gang udskudt at lave logningsreglerne om, og justitsminister Nick Hækkerup (S) har gentagne gange sagt direkte, at hans mål med de nye regler er at gøre dem så identiske som muligt med de hidtidige for ikke at forringe efterforskningsmulighederne.

Undervejs i processen har Justitsministeriet højst usædvanligt i kommentarerne til lovforslaget noteret, at der er en »væsentlig procesrisiko« ved de nye regler, altså en risiko for, at de underkendes af EU-Domstolen.

Teleindustrien har tidligere tilkendegivet, at den vil kræve erstatning, hvis det sker. Den nye logning står nemlig til at koste et trecifret millionbeløb om året for både teleselskaberne, som skal ændre deres systemer og samle stadig flere data ind, samt myndighederne.

Telebranchen siger, at det vil tage dem 15 måneder at ændre systemerne, så de kan omstilles til såkaldt målrettet logning den dag, hvor justitsministeren bekendtgør, at der ikke længere foreligger en trussel mod den nationale sikkerhed, sådan som der har gjort de seneste syv år, og som er bevæggrunden for, at en langt mere omfattende dataindsamling fortsætter. Omstillingen er dog ikke begyndt endnu, da Justitsministeriet ikke har nået at udsende konkrete retningslinjer for, hvad der skal gemmes ved den målrettede logning, som ifølge Rigspolitiet vil omfatte »cirka 3,8 millioner personer, svarende til cirka 65 procent af befolkningen«.

Den nye logning er blevet kritiseret af en lang række store erhvervsorganisationer, fagforeninger, menneskerettighedsorganisationer samt tunge juridiske eksperter for fortsat at være alt for omfattende.

Domstol har vurderet danske regler

EU-Domstolen forholder sig direkte til de danske regler, for Danmark har afgivet indlæg til domstolen. Og her vendes tommelfingeren nedad.

»Den danske regerings argumentation vedrører imidlertid en situation, hvor formålet med den pågældende anmodning om adgang, nemlig bekæmpelse af grov kriminalitet, har mindre betydning i hierarkiet af mål af almen interesse end det, der har begrundet lagringen, nemlig beskyttelse af den nationale sikkerhed. Såfremt der i en sådan situation blev givet adgang til de lagrede data, ville det være i strid med dette hierarki af mål af almen interesse, som er nævnt i den foregående præmis og i denne doms præmis 53, 56, 57 og 59,« skriver dommerne i deres afgørelse af den irske sag.

Justitsminister Nick Hækkerup siger i en kommentar, at »det er rigtigt ærgerligt, at EU-Domstolen er kommet frem til dette resultat. Det vil få konsekvenser for politiets efterforskning af grov kriminalitet som bandekriminalitet og voldtægt«.

Ministeriet vil nu sammen med Rigspolitiet og Rigsadvokaten »overveje dommens betydning for politiets indhentning af loggede oplysninger i konkrete sager«, hedder det i pressemeddelelsen fra Justitsministeriet.

Der er omkring 90 teleselskaber og internetudbydere i Danmark, som skal samle oplysninger ind og gemme dem et år. Oplysningerne må kun udleveres mod en dommerkendelse.