Organisationer går sammen: Stop overvågningen af danskernes telefoner og internet

Kraftig, fælles appel til folketingspolitikerne om at afvise regeringens oplæg til at fortsætte danmarkshistoriens største overvågning af al tale- og internettrafik i landet. Logningen til et stort trecifret millionbeløb hvert år skal førstebehandles i Folketinget i næste uge, blot fem dage efter at lovforslaget blev fremlagt.

Ingeniørforeningen IDA, Amnesty International, Borgerretsfonden, Dansk Magisterforening (DM), Retspolitisk Forening, Danske Advokater, Dansk IT, tænketanken Justitia, it-fagforeningen Prosa og Danske IT-Advokater indrykkede i november en annonce, hvori de advarede mod lovforslaget fra Nick Hækkerup. Annoncen

»Kære folketingsmedlem. Stop overvågningen af os alle sammen.«

Sådan lyder den hidtil skarpeste og bredeste kritik af regeringens ønske om at kunne fortsætte danmarkshistoriens største og meget omdiskuterede overvågning trods adskillige domme fra EU-Domstolen, som kender den ulovlig.