Rusland advarer: Hackerangreb kan udvikle sig til militær konfrontation

Kritisk infrastruktur og adskillige statslige institutioner i Rusland er blevet ramt af vellykkede hackerangreb, som fortsætter. Nu advarer det russiske udenrigsministerium om, at landet vil slå igen – og at det kan udvikle sig til direkte kamphandlinger.

Omfattende hackerangreb mod russiske mål har nu nået et omfang, som har fået landets udenrigsministerium til at true med modangreb – og direkte militær konfrontation. Modelfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Rusland truer nu med modangreb og direkte kamphandlinger, efter at hackere med held har ramt kritisk infrastruktur og flere statslige institutioner i landet.

Truslen kommer fra det russiske udenrigsministerium, efter at hackere i den forgangne weekend trængte ind på Ministeriet for Byggeri, Boliger og Forsyninger og ændrede siden, så man ved en internetsøgning kom til et skilt med teksten »Ære til Ukraine!« på ukrainsk – »Sláva Ukrayíni!«

Det russiske udenrigsministerium siger, at Ruslands kritiske infrastruktur og flere statsinstitutioner er blevet ramt af cyberangreb. De ansvarlige skal ifølge ministeriet findes i USA og Ukraine, skriver det britiske nyhedsbureau Reuters.

»Uforudsigelige konsekvenser«

»Vær vis på, at Rusland ikke vil lade aggressive handlinger stå ubesvaret hen. Alle vores skridt vil blive målt og målrettet i henhold til vores lovgivning og international lov,« lyder den russiske melding.

Rusland anklager især USA for at optrappe cyberkrigen og advarer om, at de stadig flere konfrontationer »har øget truslen betydeligt for et direkte militært sammenstød med uforudsigelige konsekvenser«.

Siden russiske kampvogne 24. februar rullede over grænsen til Ukraine og udløste den krig, som nu er i gang på fjerde måned, har hackere og amatører verden over – på opfordring fra den ukrainske regering – samlet sig om at angribe Rusland og forsøge at lamme landet.

Adskillige statsejede virksomheder og nyhedsmedier har været ramt, og ofte har hackerne lagt budskaber og filmklip ind på de ramtes hjemmesider, som fortæller en ganske anden historie om krigen end den officielle fortælling i Rusland.

Den finske cybersikkerhedsekspert Mikko Hyppönen, der er ansvarlig for den nordiske it-sikkerhedskæmpe F-Secures bekæmpelse af hackere og hackerangreb og rådgiver myndigheder verden over, sagde i maj til Berlingske, at Ukraines it-hær af ukrainske og udenlandske it-kyndige og -amatører er noget enestående.

»Det er historisk. Der er aldrig set noget lignende før. Aldrig tidligere har ledere inviteret egne borgere og folk fra resten af verden til at kæmpe sammen og sagt: Bryd lovene i jeres egne lande, og angrib det største land i verden. 280.000 er nu med, og det har udløst tonsvis af angreb. Jeg kan ikke bekræfte rigtigheden af alle påståede angreb, men de fleste ser ægte ud. Vi taler om den største hackerhær nogensinde, som angriber nogle af de største firmaer i Rusland, russiske ministerier m.m.,« sagde Mikko Hyppönen.

Ekspert: Det er ikke hobbyfolk

Han advarede samtidig mod at undervurdere de russiske hackergrupper.

»Det er altså ikke hobbyfolk. De gør det, fordi de lever af det. De har værktøjer, rutiner, kender sikkerhedshullerne og vil bruge deres viden til at beskytte deres hjemland, Rusland. Vi er nødt til at tage dem alvorligt,« sagde Mikko Hyppönen.

Præsident Vladimir Putin sagde i maj, at antallet af cyberangreb mod Rusland fra fremmede stater er øget flertalligt. Han krævede samtidig, at Rusland styrker sin it-sikkerhed for at kunne stå imod.

Rusland har indført en omfattende censur for at forhindre, at befolkningen orienterer sig om krigen i udenlandske medier. Mange russere har dog skyndt sig at installere de såkaldte VPN-programmer på deres computere eller telefoner. Disse skaber en krypteret forbindelse, som betyder, at udbyderne af internetforbindelsen – herunder mobilselskaberne – ikke er i stand til at se, hvilke sider man besøger. Dermed kan man slippe uden om de blokeringer af bestemte netadresser, som er indført.

Mellem 24. februar og 13. marts blev de fem mest benyttede VPN-programmer hentet 6,4 millioner gange fra Apples App Store og Google Play af russiske brugere. Op til invasionen blev de samme VPN-programmer kun hentet 253.000 gange, har tal fra analysefirmaet Sensor Tower vist.

Trusselsniveau hævet i Danmark

Også kommunikationsapps som Telegram, der gør det muligt at kryptere, hvad man skriver og siger, er blevet langt mere populære i Rusland efter invasionen, så russerne derigennem kan undgå overvågning og ufiltreret læse om krigen, der i Rusland kaldes for »en militær specialoperation«.

I Danmark hævede Center for Cybersikkerhed (CFCS) under Forsvarets Efterretningstjeneste 18. maj trusselsniveauet for cyberaktivisme mod Danmark fra lav til middel på baggrund af de seneste mange prorussiske hackeres modangreb mod Vesten.

»CFCS vurderer, at det er muligt, at særligt prorussiske hackere vil gå efter mål i Danmark. Truslen gælder derfor også for danske organisationer eller personer med relationer til Ukraine, der kan blive ramt af angreb rettet mod mål i Ukraine,« lød det fra CFCS.