Rusland var ansvarlig for at hacke satellitnet

Et af de mest synlige hackerangreb i den russiske krig i Ukraine ramte europæisk satellitnetværk, som betjener ukrainsk militær og politi – men også masser af europæere – med internetforbindelser i høj hastighed.

Satellitnetværket Viasat blev ramt af et avanceret hackerangreb, samtidig med at russiske kampvogne rullede ind over grænsen til Ukraine 24. februar. Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix

Rusland stod bag et stort cyberangreb mod det amerikanske satellitselskab Viasat lige op til den russiske invasion af Ukraine og satte på den måde højhastighedsinternetforbindelser i titusindtal også uden for Ukraine ud af drift.

Det siger USA, Storbritannien, Canada og Estland samt EU på baggrund af efterretninger.