Rockwool øger salg med 76 procent i Østeuropa og bliver i Rusland: »Så længe vi kan undgå, at de her unikke aktiver forsvinder, så forsøger vi at gøre det«

I takt med at flere og flere danske virksomheder har trukket sig fra Rusland, er opmærksomheden øget på Rockwools beslutning om at blive. Nyt kvartalsregnskab vidner om stærk salgsvækst i området, og til DR siger direktør Jens Birgersson, at Rockwools aktiver i Rusland er for »unikke« til at skille sig af med.

»Det har taget 82 år at bygge op, så vores strategi er, at så længe vi kan undgå, at de her unikke aktiver forsvinder, så forsøger vi at gøre det,« siger Rockwools administrerende direktør, Jens Birgersson, til DR Nyheder om beslutningen om at blive i Rusland. Søren Bidstrup (arkiv)

Stenuldsproducenten Rockwool har flere gange forsvaret beslutningen om at blive i Rusland på trods af landets angrebskrig mod Ukraine og beskyldninger om krigsforbrydelser.

Torsdag var det topchef Jens Birgersson, der i anledning af Rockwools kvartalsregnskab for 2022 udbyggede Rockwools forklaring.