Revisorer: Myndigheder videregav fortrolige hvidvasktip

I flere tilfælde har myndigheder videregivet fortrolige oplysninger om underretninger om mulig hvidvask til virksomhederne, der blev underrettet om. Det fortæller revisorernes brancheorganisation, der kalder det et alvorligt problem. Det kan ramme indsatsen mod hvidvask, lyder det.

Adm. direktør Charlotte Jepsen i Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) stiller sig stærkt kritisk over, at oplysninger om underretninger af hvidvask er blevet videregivet til virksomheder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix

Fredag landede en omfattende kritik af myndighedernes håndtering af underretninger om hvidvask. Denne gang fra Rigsrevisionen, der havde gransket området og fandt frem til, at der ikke blev fulgt tilstrækkeligt op på underretninger, der har til formål at forhindre hvidvask.

Nu viser det sig, at myndighederne i flere tilfælde har videregivet fortrolige oplysninger om underretninger om mulig hvidvask til de virksomheder, der har været i søgelyset.

Det konkluderer FSR, der er revisorernes brancheorganisation, på baggrund af henvendelser fra sine medlemmer.

Direktør for organisationen, Charlotte Jepsen, kritiserer myndighedernes ageren i sagerne.

»Oplysningerne er belagt med fortrolighed og tavshedspligt for den, der underretter, og derfor er det naturligvis et alvorligt problem både for revisorerne og andre – men også for retssikkerheden – at den slags oplysninger bliver givet videre,« siger hun.

Charlotte Jepsen fortæller, at organisationen har været i dialog med myndighederne om problematikken.

For nylig har en revisionsvirksomhed set to tilfælde, hvor myndighederne har oplyst over for en virksomhed, hvilken underretter der har indberettet mulige tilfælde af hvidvask. I et yderligere tilfælde havde revisors kunde selv kunnet regne ud, hvor underretningen kom fra.

»Et væsentligt element for at imødegå hvidvask er at indberette, når der er en mistanke om hvidvask. Hvis det her får virksomheder til at skifte til en rådgiver, der er mindre striks end vores medlemmer, forværrer det faktisk muligheden for at opdage hvidvask. Derfor er det også meget alvorligt og noget, vi har været nødt til at orientere vores medlemmer om,« siger hun.

»Brist i fortrolighed«

Sagen fik i sidste uge brancheforeningen til at orientere om en »brist i fortrolighed« hos myndighederne på hvidvaskområdet.

»Vores medlemmer har gjort os opmærksom på konkrete eksempler, hvor myndighederne har fortalt en revisors kunde, hvem der står bag en underretning om en mistanke om hvidvask,« lød det i advarslen på FSRs hjemmeside.

Her blev det også slået fast, at det vurderes til at være i strid med reglerne.

»Vi har derfor opfordret SØIK (Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, red.) til at indskærpe over for alle relevante parter, at oplysninger om, hvem der er underretter, ikke kan videregives til den, der underrettes om.«

Revisorerne har derfor bedt SØIK gå til de relevante myndigheder herunder politi og Skat for at få taget hånd om problematikken.

I SØIKs Hvidvasksekretariat erkender leder Jørgen Andersen, at det kan være et problematisk område for politiet og andre myndigheder, der behandler hvidvaskunderretninger.

»Når vi fremsender en underretning til anden myndighed, gør vi opmærksom på, at det er meget vigtigt, at man sikrer underretterens anonymitet. Vi er i en løbende dialog med myndigheder, vi samarbejder med om det her,« siger han og tilføjer:

»Det er et vanskeligt område. Og nogle gange er man nødt til at fortælle, hvor man har oplysningen fra,« siger han.

Jørgen Andersen peger på, at der også kan være tilfælde, hvor der kan være en person, der ud fra forskellige oplysninger kan »gætte«, hvor underretningen kommer fra.

Han fortæller, at SØIK endnu ikke har fået nogle konkrete eksempler forelagt fra FSR, hvor fortroligheden er blevet brudt.

Særlig tavshedspligt

Kim Tolstrup, underdirektør i International Skatteunddragelse i Skattestyrelsen, erklærer sig enig med FSR i, at en myndighed »selvfølgelig ikke må videregive oplysninger om en indberetters identitet til en borger«.

Han fortæller samtidig, at indtil for to uger siden var det sådan, at den særlige tavshedspligt, der gælder for medarbejdere hos blandt andet bankerne, ikke gjaldt for Skatteforvaltningens medarbejdere.

»Det er der rettet op med Folketingets vedtagelse af et forslag til lov om ændring af hvidvaskloven. Ændringen betyder, at alle ansatte i Skatteforvaltningen hverken må af- eller bekræfte spørgsmål om hvidvaskindberetninger. Jeg er i øvrigt heller ikke bekendt med tilfælde, hvor vores medarbejdere fejlagtigt skulle have delt sådanne oplysninger,« siger han.

Hvidvasksekretariatet hos SØIK har igennem de seneste år oplevet en markant stigning i antallet af underretninger. I 2019 modtog Hvidvasksekretariatet således 53.454 underretninger mod 35.768 underretninger i 2018 og 24.911 i 2017.

Håndteringen på hvidvaskområdet har flere omgange været genstand for kritik. Senest fredag, da Rigsrevisionen gik i rette med SØIK for »ikke i tilstrækkelig grad at have nyttiggjort underretninger og sendt dem videre til de relevante myndigheder – på trods af at sekretariatet fagligt har vurderet, at der var grundlag for at udarbejde flere efterforskningsoplæg«.

Derudover kritiseres resten af SØIK, populært kaldet Bagmandspolitiet, politiet og PET, fordi myndighederne »ikke i tilfredsstillende grad har givet Hvidvasksekretariatet feedback om, hvad de videresendte underretninger er blevet anvendt til«.