Rekordoverskud hos TikToks ejer trods stor ballade

ByteDance overhaler to af Kinas teknologigiganter, Tencent og Alibaba, på indtjening på et tidspunkt, hvor mange lande begrænser eller direkte vil forbyde brugen af den populære videotjeneste TikTok.

Den kinesiske videoapp TikTok er ude i et stormvejr og står til at blive forbudt mange steder, men dens ejer tjener penge som aldrig før. Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix

Den voldsomme ballade om den kinesiske videoapp TikTok og muligheden for, at det kinesiske styre har adgang til brugernes data, har ikke slået TikToks ejer ud af kurs.

Selskabet ByteDance havde i 2022 et rekordår og har nu et overskud, som gør, at det for første gang ruller forbi de mangeårige teknologigiganter Tencent og Alibaba.