»Putin-effekten« er væk – svenskerne hæver færre kontanter

I efteråret og julen blev der trukket langt færre pengesedler ud af de svenske pengeautomater.

Også svenskerne hæver nu langt færre kontanter end tidligere. TT/Reuters/Ritzau Scanpix

Da Rusland for snart to år siden invaderede Ukraine, kunne det aflæses kontant i Sverige.

Svenskerne hævede flere kontanter som følge af »Putin-effekten«, men den har nu fortaget sig igen.

I andet halvår af 2023 hævede hver svensker i gennemsnit 425 svenske kroner (280 danske) om måneden. Der er tale om et betydeligt fald på 19 procent sammenlignet med samme periode i 2022.

Markedschef Johan Nilsson fra Bankomat AB, som står for omkring 600 hæveautomater i Sverige, kalder faldet for »bemærkelsesværdigt højt«. I gennemsnit er hævningen af kontanter faldet med ti procent i løbet af et helt år.

»Kontanthåndteringen er nu havnet i en negativ og selvforstærkende spiral. Vi har længe set en mindsket efterspørgsel på kontanter. Det har ført til, at mange virksomheder, som tilbyder kontanttjenester, har skruet ned for eller helt er ophørt med denne service,« siger han ifølge det svenske nyhedsbureau TT.

Det betyder, at færre hæver kontanter i pengeautomaterne, som samtidig bliver færre. Ved indgangen til 2024 stod der 1.267 hæveautomater i Sverige. Et år tidligere var tallet på 1.405.

Også i Danmark bliver kontanter sjældnere og sjældnere taget i brug.

»Kun en af ti betalinger sker i dag med kontanter, og af dem er 90 procent på mindre end 500 kroner,« fortalte nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen, da han i november 2023 præsenterede nyheden om, at tusindkronesedlen bliver ugyldig fra 31. maj 2025.