Punktum i Højesteret: Keramiker skal have millionerstatning af Netto

Efter syv års retsopgør står det endelig fast: Keramikeren Anne Blacks design er blevet krænket, og Netto skal nu betale millionerstatning.

Anne Black lagde en video på Facebook i kopikonflikten med Netto. Arkivfoto: Amalie Louise Thieden Amalie Louise Thieden

Højesteret har onsdag afsagt dom i den spektakulære sag mellem keramikeren Anne Black og Netto.

Det er således det endelige punktum i en årelang plagiatstrid, hvor Anne Black har anklaget Netto for at sælge kopier af sin keramik, og hvor hun er gået benhårdt efter en erstatning på tre millioner kroner.

Sagen drejer sig om tre af Anne Blacks produkter – en hængepotte, en cylindervase og en skål – hvis design Ronald A/S angiveligt har kopieret, og som Netto efterfølgende har solgt til discountpriser.

Nu har Højesteret for tredje og sidste gang fundet Ronald AS og Salling Group skyldig i at have henholdsvis produceret og solgt kopier af Anne Blacks keramik.

Det er en grov krænkelse af Anne Blacks rettigheder efter ophavsretsloven og markedsføringsloven, vurderer Højesteret, og Anne Black får dermed tilkendt en million kroner i erstatning. Herudover skal de sagsøgte betale sagsomkostninger på 600.000 kroner.

Erstatningen er godt nok kun en tredjedel af det beløb, som Anne Black samt hendes mand og medejer, Jesper Moseholm, gik efter, men det er en forhøjelse på 700.000 kroner i forhold til Østre Landsrets dom.

»Vi har tabt langt mere end tre millioner i den her sag, så hvis vi skulle have kompensation for det hele, ville det være et tocifret millionbeløb. Vi har aldrig kunnet række ud efter en reel erstatning, men vi har også kørt sagen for at ændre en praksis, der var uhensigtsmæssig for designerne,« siger Jesper Moseholm kort efter domsafsigelsen.

Derfor er de både glade og lettede. De har vundet sagen endegyldigt, og Salling Group skal betale langt mere, end de 300.000 kroner deres kopivarer har omsat for.

Og det er en vigtig detalje, mener Jesper Moseholm.

Der er onsdag kl. 12.00 faldet dom i Højesteret i kopisagen mellem keramikeren Anne Black og Netto. Her er Anne Black og hendes mand, Jesper Moseholm, fotograferet i deres forretning på Gammel Kongevej. Arkivfoto: Celina Dahl/Ritzau Scanpix Celina Dahl

Højesteret vurderer nemlig, at Anne Black har lidt brandtab som følge af krænkelsen, og de har derfor fundet grundlag for at lempe bevisførelse af tabets størrelse.

»Det er en kæmpe sejr for os. Det betyder jo, at der kommer flere risici på modstanderens banehalvdel. Nu handler det ikke kun om de penge, kopivarerne har omsat for, men også hvad man potentielt har påført og kan påføre af skade på virksomheden,« siger Jesper Moseholm.

Hverken Salling Group eller Ronald A/S har ønsket at stille op til interview.

René Frandsen, administrerende direktør i Ronald, udtaler som eneste kommentar til Berlingske:

»Vi er glade for, at sagen er afsluttet. Det har været et langt forløb for alle parter. Vi læser dommen, og den tager vi til efterretning. Det har aldrig været en bevidst strategi at kopiere andre, og det kommer det aldrig til at blive. Så det tager vi selvfølgelig afstand fra.«

Det er nu langtfra første gang, at Ronald ender i en kopisag. Men det vender vi tilbage til.

En syv år lang kamp

Først skal vi tilbage til 2016 for at forstå, hvordan sagen udsprang, og hvordan den sidenhen har udviklet sig.

Netto havde netop sat en kopi af Anne Blacks livsværk til salg i samtlige discountbutikker, og det fik i første omgang Anne Black til at råbe op i et opslag på Facebook.

Hverken Anne Black eller hendes mand, Jesper Moseholm, vidste dog, at det ville blive begyndelsen på en syv år lang kamp.

En kamp om noget så basalt som rettighederne til sit eget design og et tilstrækkeligt erstatningsbeløb, der kunne kompensere for det millionbeløb – og den skade på brandet – som Netto havde kostet dem.

»Der sker noget med dig personligt, når du kæmper i syv år. Du går fra at føle dig uretfærdigt behandlet. Du føler, at nogen har gjort noget, der er grundlæggende forkert. Men efter så mange år er det en anden følelse, du sidder tilbage med. En tom følelse, som jeg har svært ved at sætte ord,« fortalte Jesper Moseholm, da Berlingske fangede ham tirsdag eftermiddag.

De originale Anne Black-produkter sammen med kopiserien fra Ronald A/S, som i 2016 blev solgt i Netto. Thomas Lekfeldt

Sagen kom i første omgang for Sø- og Handelsretten, hvor Anne Black fik medhold i sine anklager, og hun blev dermed tilkendt 1,5 millioner kroner i erstatning fra Salling Group og Ronald A/S. Samtidig skulle Salling Group betale sagsomkostningerne.

Salling Group ankede dommen, og sagen kom efterfølgende i Østre Landsret. Anne Black fik igen medhold, men erstatningsbeløbet var pludselig af en helt anden størrelse.

Her blev hun kun tilkendt 300.000 kroner.

Denne gang ankede Anne Black sagen, og i tredje og sidste omgang var den nu havnet hos landets øverste domstol, Højesteret.

»Vi er gået i Højesteret, fordi vi vil forsvare noget, der er større end det, vi selv står for. Vi mener, at innovation og branding er noget, man skal tage alvorligt. Det er den værdi, vi har prøvet at værne om,« fortalte Jesper Moseholm dagen inden domsafsigelsen.

Han tilføjede:

»Det er dog ikke noget, jeg vil anbefale andre at gøre. Det er et sejt træk at køre en retssag gennem så mange år. Samtidig er det svært at sige, hvad alternativet skal være. For skal man bare acceptere, at nogen skader ens brand, som man har arbejdet hårdt for at opbygge?«

Det mener advokat Anders Valentin, som kørte sagen for Anne Black i Højesteret, ikke, at man skal.

En principiel sag

Et stort plagiatslagsmål som Anne Black-sagen tiltrækker enorm opmærksomhed, men det viser langtfra problemets omfang. Det er således hverken nyt eller sjældent, at den store mand stjæler den lille mands arbejde.

Tal fra EUIPO – Det Europæiske Observationscenter for Krænkelser af Intellektuelle Ejendomsrettigheder – viser, at knap hver fjerde virksomhed mener at være blevet kopieret.

Det kan Anders Valentin, advokat hos Bugge Valentin, nikke genkendende til. Han har set mange af den her slags kopisager, men det er de færreste, som tør tage kampen op. Og netop derfor er det en meget principiel sag, mener han.

»Vi har en meget stærk brugskunsttradition i Danmark, og derfor er det vigtigt, at den her type sager bliver kørt og vundet. Man skal som kunstner og iværksætter kunne stole på, at domstolene respektere ens rettigheder, og at de slår hårdt ned på nærliggende efterligninger, som bygger på mange års udvikling af produkter,« siger han.

Salling Group har stoppet arbejdet med Ronald A/S

Tilbage i 2020 valgte Netto at stoppe samarbejdet med Ronald A/S, da selskabet havnede i endnu en kopisag. Denne gang var det sneaker-iværksætteren Karl Faurholdt, som var offer for Ronalds plagiering, og som Netto i god tro havde solgt videre.

Efterfølgende erkendte Ronald A/S, at de havde lagt sig for tæt op ad KarlsKicks – Karl Faurholts varemærke – da man havde skabt sneaker-rensen »Karls Premium«.

Karl Faurholt er iværksætteren bag Karlskicks, som blandt andet sælger rensekit til sneakers. Pludselig opdagede han, at man i Netto kunne købe »Karls Premium sneaker rens« – et produkt han intet havde med at gøre. Det havde Ronald A/S til gengæld. Linda Kastrup

På det tidspunkt havde Netto og Ronald A/S allerede tabt to retssager til Anne Black, og da Netto pludselig fik KarlsKicks på nakken, valgte de at trække sig.

»I Netto ønsker vi på ingen måde at markedsføre eller sælge produkter, der udnytter andres rettigheder. Vi forventer, at vores leverandører lægger en særlig indsats i at leve op til den tillid, vi har til dem, og som vores kunder har til os,« skrev Anne Friis dengang til Berlingske og erkendte, at det var en uacceptabel fejl.

Kenneth Plummer –som dengang var administrerende direktør i Ronald A/S – havde til gengæld ikke stor forståelse for Nettos beslutning.

»Vi har på ti år kun haft to IP-sager (kopisager, red.) med Netto,« skrev Kenneth Plummer i en e-mail til Berlingske.

Bag sig har selskabet dog ni sager, hvor de er blevet anklaget for at kopiere andres produkter. Blandt andre Ilse Jacobsens gummistøvler og kinesiske lykkearmbånd fra smykkefirmaet Martina of Sweden. Nogle sager er vundet, andre tabt. Ved størstedelen er der fundet et forlig.

Tidslinjen kan du finde her.