Presset øges på metrobyggeri: Udskældte italienere afviser kritik

Hovedentreprenøren på Cityringen afviser i sit regnskab den seneste tids kritik af, at selskabets manglende evne til at skrue op for farten på byggeriet i mulige forsinkelser og problemer på byggeriet. Uventede ekstraarbejder og »indblanding« fra togleverandør får en del af skylden.

Hidtil har det kun været personale og arbejdere, der har kørt med den nye Cityring, men i begyndelsen af marts fik statsminister Lars Løkke Rasmussen, transportminister Ole Birk Olesen, Københavns borgmester, Frank Jensen, og Frederiksbergs afgående borgmester, Jørgen Glenthøj, en tur. Her ses fra venstre Ole Birk Olesen, Frank Jensen og Lars Løkke Rasmussen og Metroselskabets direktør, Henrik Plougmann Olsen. Thomas Lekfeldt

Da statsminister Lars Løkke Rasmussen for få uger siden kunne træde ind på den første offentlige tur rundt i den nye Cityring, var der næppe nogen, der i fremvisningen kunne få øje på det betændte opgør, der i øjeblikket lurer mellem parterne på byggeriet.

Men stridighederne er der.