Det økonomisk pressede auktionshus Lauritz.com gør nu klar til at sælge hele eller dele af forretningen for at dække sin gæld. Det kan i bedste fald betyde, at den konstante blæst om Lauritz.com endelig tager af, vurderer en analytiker.
Lauritz.com meddelte natten til fredag, at der nu arbejdes på et salg af auktionshuset til en finansiel investor og med de to stiftere og storejere, Mette og Bengt Sundström, som fremtidige mindretalsejere, eller at afdelingerne i Sverige, Finland og Tyskland vil blive solgt fra, så den danske del vil kunne fortsætte.




