En storbank som Nordea, der er Nordens største, er et spejlbillede af den økonomiske trivsel i samfundet.
Så når Nordeas regnskab for årets andet kvartal, der blev offentliggjort onsdag, viser et overskud på 7,6 milliarder kroner, blandt andet båret af et markant fald i nedskrivningerne, er det et sundhedstegn for samfundet. Med andre ord tabte Nordea ikke så mange penge på udlån til visse kunder, som forventet. Ergo klarede kunderne det godt.