Populær kodeordshusker kræver nu betaling

Fra om en uge skal man betale, hvis man vil kunne hente sine gemte kodeord på både telefonen og computeren – ellers må man vælge.

Kodeordhuskeren LastPass holder styr på alle ens kodeord og kan selv oprette uigennemskueligt lange og sikre kodeord. Men nu skal man betale, hvis man vil kunne se og bruge dem flere forskellige steder – ellers må man nøjes med dem på enten sin mobiltelefon eller sin computer. Fold sammen
Læs mere
Foto: LastPass
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En af de meget brugte kodeordshuskere, LastPass, kræver nu penge, hvis man vil have adgang til sine gemte koder flere steder.

Det sker, efter at LastPass er blevet købt af to kapitalfonde, som nu vil have folk til at betale. Ellers begrænses deres adgang til alle de brugernavne og kodeord, som man har gemt, skriver den britiske finansavis Financial Times.

Betal – eller nøjes med enten mobiltelefonen eller computeren

Det vil fremover koste 36 dollar (godt 225 kroner) om året, hvis man automatisk vil kunne hente gemte kodeord på alt sit udstyr fra LastPass og dermed slippe for selv at skulle huske og indtaste dem. Hvis man ikke vil betale, kan man fremover kun synkronisere hele kodeordslisten til enten sin computer eller sin mobiltelefon, ikke længere på tværs af det hele.

Ændringerne træder i kraft 16. marts.

LastPass lover, at ingen data bliver slettet som følge af ændringerne.

Flere end 25 millioner brugere anvendte i 2020 LastPass til at håndtere kodeord. Softwaren skaber lange og indviklede kodeord, som er umulige at gætte og dermed også at huske. Når man besøger for eksempel sin netbank eller en onlinetjeneste eller onlinebutik, hvor man skal logge ind, henter man automatisk sine oplysninger i den gemte liste hos LastPass, så man slipper for selv at skulle huske brugernavne og adgangskoder.

Nye ejere med en baggrund

Det er aktivistfonden Elliott Management, der sammen med Francisco Partners har overtaget LastPass.

Elliott Management har også netop købt fire procent af aktierne i det sociale medie Twitter og forsøgte tidligere at sætte Twitter-topchef og -stifter Jack Dorsey på porten.

Francisco Partners ejede frem til 2019 det kontroversielle, israelske NSO Group, der laver overvågningssoftware, og som det Facebook-ejede WhatsApp i 2019 sagsøgte for spionage efter indbrud med NSO Groups softwareprogram Pegasus på omkring 1.400 brugeres telefoner på fire kontinenter.

For nylig afslørede en IT-sikkerhedsekspert at have fundet syv sporingsværktøjer i LastPass. LastPass siger selv, at de kun indsamler få data om brugerne for at kunne »forbedre og optimere produktet«, og at man kan slå dem fra i privatlivsindstillingerne.

Man kan skifte til et andet program

Hvis man ikke vil betale og hellere vil bruge en anden kodeordshusker, kan man eksportere alle sine data fra LastPass og siden hente dem ind i det nye huskeprogram og dér sikre dem med et hovedkodeord ligesom i LastPass.

Derefter bør man helt slette den liste, som man hentede fra LastPass, fordi alle ens brugernavne og kodeord i den ikke er krypteret eller kodet.

Der findes en række gratis onlinekodeordshuskere, der fungerer på tværs af forskelligt udstyr ligesom LastPass, ligesom man kan bruge programmer som KeePass, der gemmer alt lokalt i en krypteret liste.