Politisk splittelse om Finanstilsynet og Nationalbanken

Nationalbankdirektør Lars Rohde bør få tilsynsansvaret for, om Danmarks største banker er robuste nok, så Finanstilsynet i stedet kan koncentrere sig om at kontrollere eksempelvis hvidvask. Sådan lyder meldingen fra professor Jesper Rangvid, og den medfører uenighed på Christiansborg.

Lars Rohde
Giv nationalbankdirektør Lars Rohde større ansvar for at føre tilsyn med landets største banker, lyder opfordringen til politikerne fra professor Jesper Rangvid. Finanstilsynet skal i stedet fokusere på at kontrollere eksempelvis hvidvask. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Der har været usædvanligt stor politisk enighed om at sætte hårdt ind, når det handler om at forhindre, at vi kommer til at opleve flere sager som Danske Banks hvidvaskskandale. Der blev sågar for nyligt indgået en bred aftale om styrkelse af Finanstilsynet, uden at lejligheden blev benyttet til at fyre indledende bredsider af op til et snarligt valg.

Men et forslag fra professor Jesper Rangvid har nu alligevel givet sprækker i enigheden.

Jesper Rangvid, der er ekspert i finansiel regulering, har foretaget en analyse af fordele og ulemper ved at ændre på den danske tilsynsmodel, og han er kommet frem til, at tilsynet med at sikre, at de store og systemisk vigtige banker er robuste og levedygtige, bør flyttes fra Finanstilsynet til Nationalbanken.

Det vil ifølge professoren »give Finanstilsynet mulighed for at fokusere sine kræfter på at føre tilsyn med adfærden i finanssektoren og hvidvaskområdet«, som han har forklaret det over for Finans.

»Det er en god idé. Vi har selv foreslået noget lignende tidligere med en opsplitning af Finanstilsynet, så det kunne koncentrere sig om kontrollen af sektoren, mens Nationalbanken skulle koncentrere sig om robustheden hos de store banker,« siger Morten Bødskov (S), der er formand for Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget i Folketinget.

En anden løsning blev valgt

Hos Venstre er man ifølge erhvervsordfører Torsten Schack Pedersen ikke tilhænger af Rangvids forslag.

»Der skulle selvfølgelig gøres noget for at dæmme op for, at sager som Danske Banks hvidvaskskandale ikke skal ske igen. Men løsningen er ikke at flytte tilsynsansvar over i Nationalbanken. Vi har i stedet valgt at give Finanstilsynet flere ressourcer og stærkere værktøjer,« siger han med henvisning til den politiske aftale, der blev indgået i slutningen af marts.

Her blev den finansielle forligskreds enige om at give tilsynet betydeligt flere ressourcer, øgede muligheder for at udskrive bøder, indsætte observatører i bankerne og stoppe for optagelse af nye kunder. Det er den rette vej at gå, fastholder erhvervsminister Rasmus Jarlov (K).

»Det skal gøre tilsynet i stand til at løfte både opgaven med at overvåge finansielle virksomheders robusthed og føre tilsyn med hvidvask. Nu er det vigtigt, at Finanstilsynet får arbejdsro til at tage de nye redskaber i brug,« skriver han i en kommentar til Berlingske.

Forslaget om splitte tilsynet op var på bordet under forhandlingerne, men regeringen mente ikke, at det var den rigtige løsning. Heller ikke selv om der var opbakning til det fra andre sider end Socialdemokratiet.

»Vi har støttet det forslag. Det kunne have været en god løsning. Men det var der ikke opbakning til under forhandlingerne om den aftale, som vi har indgået i den finansielle forligskreds. Så nu styrker vi Finanstilsynet i stedet, og det skulle da også gerne rykke på noget,« siger Hans Kristian Skibby, erhvervsordfører hos Dansk Folkeparti.

På den anden side af et valg

Hos SF siger erhvervsordfører Lisbeth Bech Poulsen, at man er »åbne over for at få uddybet fordele og ulemper«. Samme melding lyder der fra Enhedslisten – også på den anden side af et folketingsvalg.

»Vi er åbne over for at diskutere det, men det er ikke der, vi tror, problemet ligger. Vi vil gerne gå langt mere strukturelt til værks og i stedet kiggede på at bryde de store banker op i mindre enheder,« siger Pelle Dragsted, erhvervsordfører hos partiet og tilføjer:

»Men Socialdemokraterne har udtalt sig positivt om at splitte tilsynet op, så det kan være, at det er noget, de vil kigge nærmere på efter et valg. Og så lytter vi gerne til argumenterne.«

Det er langtfra første gang, at forslaget er oppe at vende. Helt tilbage i 2011 foreslog en lang række finansaktører, at Nationalbanken skulle ind på Finanstilsynets enemærker. Nationalbankens daværende direktør, Nils Bernstein, var endda én af dem. Dengang var anledningen Amagerbankens krak. Denne gang er diskussionen om, hvem der bedst holder styr på finansvirksomhederne, blevet aktuel efter Danske Banks hvidvasksag.

Tilsynsdirektør Jesper Berg og bestyrelsesformand David Lando advarer dog imod at foretage sådanne drastiske ændringer af tilsynet med finanssektoren, der ifølge dem risikerer at ødelægge synergier, kultur og erfaringsudveksling.