Politisk flertal klar til at øge lønningerne hos Finanstilsynets nøglemedarbejdere

En række af partiernes erhvervsordførere åbner op for at give Finanstilsynet særlige muligheder for at give højere lønninger end andre steder i staten i forsøget på at undgå hvidvaskskandaler.

Der tegner sig en politisk åbning for, at Finanstilsynets formand David Lando kan få opfyldt sit ønske om at kunne give højere lønninger til nøglemedarbejdere hos den offentlige myndighed. Erhvervsminister Rasmus Jarlov og et bredt politisk flertal bakker op om at undersøge det nærmere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen

Finanstlsynet vil ikke have flere ressourcer til at holde øje med de danske banker i kølvandet på, hvad der har vist sig at være en verdenshistoriens største hvidvaskskandaler. Man vil ifølge dets bestyrelsesformand i stedet gerne have muligheden for at kunne bruge de penge, man har, til at give højere lønninger til særlige nøglemedarbejdere for at undgå, at man mister dem til den private sektor.

Det er ikke muligt for tilsynet under de offentlige forhold, der er gældende i dag, men der tegner sig nu et bredt politisk flertal for at gøre op med de lønrammer, som tilsynet er underlagt.

»Jeg er fuldstændig enig med formanden – vi skal sørge for, at Finanstilsynet får flere muligheder for at holde på de dygtige og nødvendige nøglemedarbejdere, der er eftertragtede folk med mange muligheder for at få gode tilbud andre steder fra,« siger erhvervsminister Rasmus Jarlov (K).

»Man kommer til kort over for den private sektor med de lønmuligheder, der er i de offentlige myndigheder. Vi skal sikre, at Finanstilsynet ikke bliver plukket for dygtige medarbejdere. Det kan blandt andet være at oprette særlige stillinger med særlige lønforhold i en given periode. Det vil vi gerne være med til at se på,« tilføjer Morten Bødskov (S).

Besynderligt

De to politikeres holdning bakkes op af erhvervsordførerne fra Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

Under de seneste samråd om, hvordan Danske Banks hvidvasksag kunne have fundet sted, og hvordan Finanstilsynet har håndteret sit ansvar over for landets største bank, har det gentagne gange været fremme, at tilsynet burde have været tilført flere ressourcer. Der har forklaringen fra erhvervsminister Rasmus Jarlov gentagne gange været, at det ville han gerne give, men det har ikke været ønsket fra tilsynets side.

»Vi bliver ved med at høre, at tilsynet ikke har brug for flere ressourcer. Det må vi tage for gode varer, men det virker stadigvæk besynderligt, når der er så enorm en verserende sag,« siger SFs erhvervsordfører Lisbeth Bech Poulsen i dag.

Lørdag kunne Finanstilsynets bestyrelsesformand, David Lando, over for Berlingske forklare, hvordan i alverden det kunne være, at man ikke havde brug for flere ressourcer. Han gav udtryk for, at man hellere vil have frihed til at fastholde nøglemedarbejdere og indkøbe de rigtige medarbejdere, end man vil have ti procent flere ressourcer. Han vil hellere have mulighed for større frihed inden for tilsynets budget til at give højere lønninger.

»Vi skal bestemt ikke være lønførende. Men vores medarbejdere finder stor mening i at være i tilsynet og føler, at de yder noget for samfundet. Det er ikke altid et spørgsmål om at matche lønnen, men nogle gange kan løngabet blive så stort, at man tester deres idealisme. Der kan politikerne give os mere fleksibilitet,« sagde David Lando.

Højere lønninger hos Nationalbanken

Det ønske er han nu tættere på at få opfyldt med partiernes tilkendegivelser.

»Det nytter ikke noget, at man ikke kan have tilstrækkeligt skarpe folk til at sikre et effektivt tilsyn. Hvis de eksisterende lønrammer er et problem i den henseende, så skal vi da kigge på det,« siger Venstres erhvervsordfører Torsten Schack Pedersen.

De seneste tal fra Moderniseringsstyrelsen viser, at langt den største medarbejdergruppe i Finanstilsynet udgøres af jurister og økonomer, og at de per maj 2018 havde en gennemsnitlig, månedlig aflønning på 56.672 kr., mens nyhedsmediet FinansWatch i december 2017 kunne berette, at tilsynsdirektør Jesper Bergs årsløn lå på godt 1,7 mio. kr.

David Lando argumenterer for, at han gerne så, at politikerne gav Finanstilsynet den samme fleksibilitet, som den finansielle oprydder Finansiel Stabilitet og Nationalbanken, har på lønområdet. De er ikke omfattet af statens lønregler. Derfor kunne Finansiel Stabilitets adm. direktør, Henrik Bjerre-Nielsen, i 2017 få en løn på 3,1 mio. kr. i 2016 som oplyst i årsregnskabet, mens nationalbankdirektør Lars Rohde indkasserede 3,52 mio. kr.

Det er således ikke blot svingdøren til det private erhvervsliv, der kan være en udfordring, når Finanstilsynet dels skal rekruttere og dels skal holde fast på nøglemedarbejderne. Men det er dog alligevel der, svingdøren senest har ført flere tilsynsfolk hen.

Folk går ud ad døren lidt

I slutningen af 2017 valgte tre af tilsynets fire vicedirektører inden for få uger at opsige deres stillinger til fordel for job i finanssektoren. Jan Parner, som havde været i tilsynet siden 2008, skiftede til en stilling i ATP, mens Brigitte Søgaard Holm, der kom til tilsynet i 2014, fik en direktørstilling i brancheforeningen Finans Danmark. Den tredje kontorchef, Thomas Brenøe, kom også til Finanstilsynet i 2014, men overgik i stedet til at være vicedirektør i brancheforeningen Forsikring & Pension.

»Der er brug for en kontinuitet i Finanstilsynet, som vil blive styrket, hvis vi kan give en bedre løn, der kan fastholde de dygtigste medarbejdere længere,« siger Rasmus Jarlov.

Hos DF forklarer erhvervsordfører Hans Kristian Skibby, at han også har hørt, at »folk gik ud ad døren i Finanstilsynet lidt for tit«.

»Det gør kvaliteten og effektiviteten hos tilsynet dårligere. Vi står i en speciel situation, hvor det øjensynligt er svært at skaffe medarbejdere med de fornødne kvalifikationer, når man øger tilsynets årsværk. Jeg anerkender, at den særlige situation, vi står i, giver Finanstilsynet gode argumenter for, at man har svært ved at både tiltrække og fastholde den nødvendige type af kvalificeret arbejdskraft,« siger fra han.

Vagthunden og finanssektoren

Ud over selve lønningerne mener Lisbeth Bech Poulsen dog, at hvidvasksagen også afslører, at der er brug at ske andre ting med tilsynet. Man er nødt til at kigge på sammensætningen af specielt toppen i tilsynet.

»Der har været for meget svingdørskultur mellem vagthunden og finanssektoren, så vi er nødt til at kigge på rekrutteringen. Man burde eksempelvis ikke kunne gå fra at være økonomidirektør i Danske Bank til at være bestyrelsesformand i Finanstilsynet,« siger hun med henvisning til Henrik Ramlau-Hansen, der gjorde netop det i 2016.

»Man fastholdt alt for længe, at det løste habilitetsproblemet, at ens daværende formand gik uden for døren. Den konsekvens drog man nok for sent.«