Bestyrelsen i Vestas er klokkeklar med hensyn til fyringen af den tidligere økonomi-direktør Henrik Nørremark.

Han har på egen hånd indgået vidtrækkende aftaler, der kan give Vestas tab for op imod 140 millioner kroner. Tilmed er det ikke til at opklare, hvad pengene er brugt til.

Sagen er derfor overgivet til Bagmands-politiet, og bestyrelsen understreger, at topchef Ditlev Engel intet har kendt til de tvivlsomme dispositioner, der har forbindelse til den indisk samarbejdspartner RRB.

Ditlev Engel er dog ikke renset af politiet. Han udgjorde sammen med Henrik Nørremark direktionen, da aftalerne blev indgået, og Engels rolle skal derfor undersøges.

»Der er ingen tvivl om, at det er et efterforskningstema, hvem der vidste hvad. Henrik Nørremark gør jo gældende, at Ditlev Engel kendte til dette, mens Vestas gør gældende, at det gjorde Ditlev Engel og bestyrelsen ikke. Hvad der er sandt og falsk i den forbindelse, skal vi undersøge,« siger Henrik Helmer Steen, vicestatsadvokat hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, i daglig tale kendt som Bagmandspolitiet.

Inden fornuftig forklaring

Ifølge Vestas drejer sagen sig om, at Henrik Nørremark uden Ditlev Engel og bestyrelsens vidende dels har eftergivet gæld for cirka 33 millioner kroner til den indiske samarbejdspartner samt investeret cirka 108 millioner kroner i et potentielt projekt i Indien, der ligeledes er relateret til det indiske selskab RRB.

Ifølge Vestas har Nørremark vel at mærke gjort det uden bemyndigelse.

Sagen er speget i den forstand, at Vestas’ revisorer og advokater hverken har kunnet finde ud af, hvad Vestas har fået for pengene, eller hvorfor gælden er blevet eftergivet.

»De fortæller mig, at de har ledt med lys og lygte efter en fornuftig forklaring på, hvad de her penge er blevet brugt på. Og det har de ikke kunnet finde. Derfor har de over-givet sagen til Bagmandspolitiet. Ud fra den beskrivelse, der er givet, kunne det godt se ud, som om der er begået noget strafbart,« siger Lars Bo Langsted, juraprofessor ved Aalborg Universitet.

Bagmandspolitiet har i sin indledende efterforskning allerede haft samtaler med bestyrelsesmedlemmer, koncernchefen, flere ledende medarbejdere samt en række ansatte i Vestas, men mangler fortsat at tale med Henrik Nørremark og komme til bunds i efterforskningen i Indien.

Ditlev Engel har ifølge Vestas valgt selv at stille sin computer og alle sine e-mails over en årrække til rådighed, mens Henrik Nørremarks advokat Morten Samuelsson oplyser, at Henrik Nørremark vil samarbejde med politiet om sagen.

»Det er svært at sige, hvor langt tid det tager. Det kommer blandt andet an på, hvordan Henrik Nørremark forklarer sig. Det kunne også godt se ud, som om det kunne blive nødvendigt at undersøge noget i Indien. Erfaringsmæssigt gør det efterforskningen vanskeligere, hvis der også skal efterforskes i udlandet. Det er en stor sag. Også faktummæssigt en stor sag med diverse forgreninger til udlandet,« siger Henrik Helmer Steen fra Bagmandspolitiet.

Afkodning af billig produktion

RRB er Vestas’ gamle samarbejdspartner i Indien. I 2011 tog Henrik Nørremark til Indien for at gennemføre et program med tilnavnet »Project Dragon«.

Formålet med det projekt var at købe konkurrentmøller for at afkode, hvordan de kunne produceres så billigt. Vestas fastholder, at Ditlev Engel og bestyrelsen intet kendte til »Project Dragon«. Nørremark havde i Indien drøftelser med RRB, som har et datterselskab, der hedder Eco RRB.

Lars Bo Langsted mener, at det fortsat er svært at vurdere, hvad der er op og ned i sagen, men alvorligt er det.

»Den ene konspirationsteori er jo lige så god som den anden. Efter meddelelsen lader det til, at advokater og revisorer ikke har været i stand til at finde ud af, hvad pengene er gået til. Man kan ikke vide, om det er bestikkelse eller mandatsvig, eller hvad det er. Men hvis man bevidst tager penge fra sin arbejdsgiver og overfører dem til en anden part – sådan at arbejdsgiveren sidder tilbage med et tab, mens de andre får en vinding, de ikke er berettiget til – så er det strafbart,« siger Lars Bo Langsted.

Professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet understreger, at man som selskab ikke kaster sig ud i en sådan sag, medmindre det er helt nødvendigt.

»Det er ekstremt upraktisk for en virksomhed at skulle igennem denne type sager. Så hvis der på nogen måder var begrundet tvivl, ville Vestas nok have nøjedes med at være sur på Nørremark,« siger han.

Per Nikolaj Bukh vurderer, at det godt kan lade sig gøre for en økonomidirektør højt oppe i et selskab at snyde selskabets kontrolsystemer.

»Virksomhederne har nogle helt bestemte forretningsgange for at undgå svindel. Problemet er, at dem, som kender de her procedurer godt, også er dem, som har forudsætninger for at komme uden om det. Det er forbavsende tit, at dem, der står bag, er den økonmiansvarlige højt oppe i organisationen,« siger professoren.

Det er endnu uvist, om politiet vil rejse tiltale.